Skip to content

Danmark som foregangsland i kamp mod menneskehandel

Efter at rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har udtrykt bekymring for, at ”samarbejdet med de andre medlemslande kan blive vanskeligere”, når EUs direktiv om menneskehandel træder i kraft, er EU-begejstrede politikere gået i offensiven med en påstand om, at den danske retsundtagelse svækker eller direkte forhindrer indsatsen mod menneskehandel.

– Indsats mod menneskehandel skal selvfølgelig være grænseoverskridende. Danmark har allerede forbud mod menneskehandel og deltager i internationalt samarbejde mod menneskehandel via bl.a. FN. Det skal vi ikke bare fortsætte med – Danmark skal gå foran i den internationale kamp mod menneskehandel, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

– EUs direktiv om menneskehandel er et skridt i denne kamp, som jeg bestemt ikke vil modsætte mig i EU-parlamentet. Tværtimod vil jeg opfordre regeringen og Folketinget til straks at skaffe Danmark en parallelaftale med EU på området. Hvis ja-politikerne ikke vil gøre det, er det dem ”“ og ikke retsundtagelsen ”“ som spænder ben for politiet.

Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40

Back To Top
Cookie-politik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.