Er EU på vej mod mere union?
Et flertal i EU-parlamentet mener, at der skal være flertalsafgørelser på næsten alle områder. De ønsker også en forsvarsunion med en permanent udrykningsstyrke og fælles våbenindkøb, skriver Svend Erik Christensen.
I EU arbejdes der med endnu en udvidelse. Der snakkes om dele af Balkan, Ukraine, Georgien og Moldova. Det vil angiveligt stille store krav til Unionen. Det siges, at der skal tænkes nyt i forhold til budget, struktur og beslutningsprocessen i Ministerrådet, Kommissionen og EU-parlamentet.
Vi så et bud på nogle af disse ændringer, da et snævert flertal i EU-parlamentet i november 2023 stemte for, at der skal ske traktatændringer, og det hurtigst muligt.
Parlamentet peger blandt andet på, at der skal være flertalsafgørelser på næsten alle områder. De ønsker også en forsvarsunion med en permanent udrykningsstyrke og fælles våbenindkøb.
Parlamentet ønsker, at deres forslag hurtigst muligt bliver fremlagt for EU-landene, og at der derefter sættes en proces i gang med at forberede traktatændringer hurtigst muligt.
“For os er det ikke, om det sker, men hvornår”, lød det fra den tyske grønne politiker Daniel Freund, da hun fortolkede Parlamentets vedtagelse. Både SF og Radikale stemte for som de eneste danskere i Parlamentet.
En ny dansk europapolitisk aftale
Det er ikke kun i EU-parlamentet, der er ønsker om ændringer i EU. Et folketingsflertal vedtog i midten af december 2023 en ny europapolitisk aftale. Aftalen indeholder blandt andet ønske om flertalsbeslutninger på det sikkerheds- og udenrigspolitiske område, men også når det gælder EU’s energi- og miljøafgifter samt budgettet.
Partierne bag aftalen mener, at flertalsafgørelserne kan ske inden for den nuværende traktats rammer. De skriver, “vi ser ikke aktuelt behov for traktatændringer, som indebærer en risikabel og vanskelig proces”.
Så selv om de ønsker at flytte mere magt til EU, vil de for alt i verden undgå en “risikabel” folkeafstemning.
EU som ny supermagt
Aftalen har en meget bred formulering af, hvad sikkerhedspolitik er. Der står, at “sektorpolitik er blevet sikkerhedspolitik og omvendt. Det gælder blandt andet klima- og energipolitik, grøn omstilling, cyber og den digitale omstilling, infrastruktur, kritiske afhængigheder, fri demokratisk debat, forskning og udvikling, erhvervspolitik, såvel som sunde offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i de enkelte EU-lande”.
Det er lidt uvist, om det er på alle disse “sektorpolitiske” områder, der også kan være tale om flertalsbeslutninger.
Aftalen siger selv, at den afspejler, at den geopolitiske ramme er ændret. Rusland opfattes som en voksende trussel, det samme gør Kina, der dog omtales indirekte. Ligesom det også kan læses af aftalen, at EU skal spille en større geopolitisk rolle, hvis Trump bliver præsident i USA fra 2025.
Skrevet af medlem af Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse, Svend Erik Christensen. Blogindlægget er oprindeligt udgivet i Arbejderen og kan læses her
