Et mere højreorienteret EU
EU-parlamentsvalget i juni 2024 står til at blive den mere radikale højrefløjs store EU-gennembrud. Det kan ændre hele magtbalancen i EU i fremtiden.
Den radikale højrefløj står til en markant fremgang. Det skriver ”European Council on Foreign Relations (ECFR) i en rapport omtalt i Berlingske Tidende den 27. januar 2024 om det kommende EU-parlamentsvalg.
Betydningen af denne fremgang vil i første omgang lægge et pres på de gamle partiblokke i EU-parlamentet. Det drejer sig om det socialdemokratiske PSE, det kristendemokratiske PPE og de liberale i Renew. Deres muligheder for at holde magten indenfor egne rækker blive voldsomt udfordret af ikke mindst det højrenationale ID, der står til at blive den tredjestørste partigruppe – og måske endda til den næststørste partiblok i EU-parlamentet.
Det bliver i særlig grad interessant at se, hvordan PPE vil forholde sig til den situation. PPE vil formodentlig stadig være den største blok i EU-parlamentet efter valget, men vil have blødt mange mandater til den mere radikale højrefløj.
Indflydelse på EU’s udvikling i fremtiden?
Allerede nu er de partier, der rundt om i EU-landene traditionelt tilhører PPE-gruppen, politisk rykket til højre på flere områder. Det sker ikke mindst på spørgsmål som klima og miljø. Men også på retspolitikken er der bevægelse.
Tendenserne ses også nu i det eksisterende EU-parlament. PPE-gruppen slækker deres krav til miljø- og klimapolitik og skærper omvendt kravene til grænsekontrol med videre ved EU’s sydlige ydre grænse. Formålet er i alle tilfælde, at de ”gamle” borgerlige partier forsøger at bremse for eksempel Marine le Pens Rassemblement Nationals vælgerfremgang, men også det tyske AfD’s tilsvarende fremgang. Det gælder både i forhold til de kommende nationale valg og EU-valget i juni.
Trods disse tendenser til at ”omfavne” blandt andet AfD’s politik forventes ID-gruppen at være vokset markant efter juni-valget. Den parlamentariske situation i EU-parlamentet kan meget vel være sådan, at PPE og ID tilsammen – eventuelt sammen med andre højregrupper – vil kunne skabe et parlamentarisk flertal. Det kan være fristende for PPE at indgå i et sådan flertal for dermed at lukke ned for ”kritikken fra højre”. Men den beslutning vil have en politisk pris.
Det højre-nationale EU?
Hvor de højreradikale partier i EU tidligere var kendt for hård EU-kritik eller EU-modstand, har den linje de seneste år været under delvis forandring. En væsentlig forklaring kan netop være deres fremgang ved både nationale og EU-valg mange steder de seneste år. Så hvorfor ønske at melde sig ud af noget, hvis man i stedet kan overtage det?
Vi har allerede eksempelvis en Orban i Ungarn, en Meloni i Italien. Og der er næppe mange penge at vinde på at spille på le Pen som den næste præsident i Frankrig. Sverigesdemokraterne har også planer om regeringsdeltagelse og gerne statsministerposten efter det næste svenske valg. En fremtid med en dominerende radikal højrefløj i EU-parlamentet og flere højreradikale statsledere i EU-Rådet lurer i horisonten, så vejen kan være banet for et nyt EU.
