fbpx Skip to content

EU bliver mere dyrt for Danmark

Danmark er den ottendestørste bidragsyder til EU, oplyser en ny rapport fra EU-Kommissionen. Rapporten viser også, at det danske nettokontingent steg med 1,6 milliard kroner fra 2010 til 2011. Ifølge Kommissionen mistede Danmark således 6,1 milliarder kroner, når EUs bidrag til Danmark trækkes fra Danmarks bidrag til EU.

Ifølge Folkebevægelsens beregninger på baggrund af oplysninger fra bl.a. Danmarks Statistik og Finansministeriet i pjecen ”EU ”“ et dyrt bekendtskab” fra august 2011 er nettotabet formentlig højere i 2011, nemlig på 8,741 milliarder kroner. Men begge beregninger viser stigning på over en milliard kroner.

Mens kontingentet i 2011 var på omkring 18 milliarder kroner ifølge Kommissionen og 18,278 milliarder kroner ifølge Folkebevægelsens beregninger, så er kontingentet oppe på 20,3 milliarder kroner i det finanslovsforslag for 2013, som regeringen har fået kontrolleret og blåstemplet i Bruxelles inden Folketinget kunne begynde at behandle det. Det er 700 millioner kroner mere end i finansloven for i år.

Den danske europaminister Nicolai Wammen er begejstret for Kommissionens rapport, som han vil bruge som argument for regeringens krav om en milliard kroner i kontingentrabat, når der skal forhandles budget for EU i 2014-2020. Men selv hvis det lykkes for Wammen at få den rabat, så forsvinder gevinsten formentlig, da EU-Kommissionen generelt vil have hævet bidragene så meget, at Danmark skal betale to milliarder mere.

– Det er meget fint at tale om rabat, men udgiften til EU bliver jo ikke mindre, fordi selve budgettet samtidig stiger, siger Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU til nyhedsportalen Altinget.dk.
– Og de lande, der har endnu større problemer end Danmark, skal også have rabatten.
Men grundlæggende mener Folkebevægelsen mod EU, at regeringen bør gå efter en langt højere rabat:
– I stedet for at tale om en rabat på én milliard på den konto, kunne regeringen gå efter 100 pct. rabat og få omkring 10 milliarder kroner mere at gøre godt med ude og hjemme på kommende finanslove, siger Rina Ronja Kari.

Back To Top