skip to Main Content

EU nægter medie adgang til dokumenter om blyantspenge

EU nægter at offentliggøre bilag om EU-parlamentarikernes udgifter til det internationalt anerkendt web-medie EUobserver.

EU-Parlamentet vil ikke give web,ediet EUobserver indsigt i dokumenter om EU-parlamentarikerens brug af de såkaldte blyantspenge. (Foto: Pexels)

EU-Parlamentet har givet den uafhængige webavis EUobserver afslag på at få indsigt i bilag om EU-parlamentarikernes udgifter og brug af de såkaldte blyantspenge. Det skriver EUobserver selv.

EU-parlamentet mener ikke, at det er i offentlighedens interesse, hvad politikerne bruger penge på, og hvordan det dokumenteres.

EUobserver modtog den 17.september afslag på aktindsigt og dermed offentliggørelse af parlamentarikernes diskussion om de såkaldte blyantspenge.

Indsigt vil skade

Begrundelsen for afslaget er, ifølge EU-Parlamentets vice-præsident, Livia Jaroka, at der ikke er nogen særlig interesse for offentligheden i dokumenterne.

Hun har tidligere påpeget, at indsigt i bilagene vil underminere parlamentets beslutningsproces.

Dokumenterne, som EUobserver ønsker at få indsigt i, stammer fra parlamentets diskussion om de såkaldte blyantspenge.

Hver politiker modtager, hvad der svarer til mere end 30.000 danske kroner skattefrit hver måned til kontorhold. Der skal ikke redegøres for brugen af pengene.

Folkebevægelsens mod EUs medlem af EU-Parlamentet Rina Ronja Kari har sammen med en række af andre parlamentarikere kritiseret systemet skarpt og stillet krav om ændringer.

Forslagene er imidlertid blevet forkastet af EU-Parlamentet.

Retssag om indsigt

På et møde den 2. juli diskuterede parlamentets udvalg for interne procedurer et nyt sæt regler for blyantspengene. Det er indsigt og dokumenter fra det møde, som de nu ikke vil udlevere. Mødet resulterede i minimale ændringer af systemet.

Sagen om blyantspenge og aktindsigt stiller ikke EU-parlamentet i noget særlig et godt lys –  og den stopper ikke her. I morgen den 25.september afgør EU-domstolen en sag om aktindsigt.

En række journalister har krævet indsigt i politikernes udgifter for blandt andet rejser, kontorhold og assistenter. Pressen er tidligere blevet nægtet adgang til denne information, og EU-domstolen skal nu afgøre om denne afgørelse er lovligt eller ej.

 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk