fbpx Skip to content

Europæisk fagbevægelse: Nej til pagt

Aftalen på sidste uges EU-topmøde om en ny europagt bliver mødt med kraftig kritik fra EFS (det europæiske LO), fortæller eufagligt.dk:

“Aftalen bliver hyldet som en løsning på eurozonens problemer. Men ”mere finansdiciplin, flere automatiske sanktioner og strengere overvågning”, som er ingredienserne i aftalen, vil kun skabe mere vrede blandt europæiske borgere og arbejdere. Det vil ikke genskabe væksten eller give arbejde til millioner af mennesker”, hedder det i udtalelsen fra EFS.

Men selvom EFS og bl.a. svensk LO siger klart fra, så følger formanden for dansk LO, Harald Børsting, sin partiformand, statsminister Helle Thorning-Schmidt:

“Danmark er et lille land med en meget sårbar økonomi, og vi kan ikke følge Storbritannien uden at udsætte os for betydelig risiko. Der skal skabes stabilitet i den europæiske økonomi, ellers vil det svække vækstmulighederne i Danmark”, har Børsting udtalt til dagbladet Børsen og vurderet, at aftalen ikke får konsekvenser for den danske aftalemodel.

Læs mere hos Fagbevægelsen mod Unionen – klik her!

Back To Top