fbpx Skip to content

FN’s flygtningehøjkommissariat kritiserer EU

Meldingen fra FN kommer efter tragedien i fredags, hvor en overfyldt båd med op til 500 flygtninge kæntrede ud for Tripolis kyst. Fredagens tragedie er imidlertid blot et enkelt eksempel på de livsfarlige vilkår, som bådflygtningene står over for. Tragedien skal yderligere ses i lyset af de mange triste episoder, der har været tidligere (se også tidligere Nyt fra EU-Fronten) De dårlige vilkår har EU-landene i følge FN’s flygtningehøjkommissariatet, UNHCR, ikke gjort meget for at lette.

UNHCR opfordrer derfor EU til at øge bevågenheden over for flygtningebådene, der ofte er fyldt langt over kapacitet og bør derfor kommes til undsætning hurtigst muligt. Ifølge Kristeligt Dagblad har UNHCR’s talskvinde udtalt, at “Alle både, der sejler ud fra Libyen, bør i princippet betragtes som et fartøj i nød”.

Ud over EU’s manglende hjælp til selve flugten, har håndteringen af de flygtninge der overlever, også været yderst kritisabel. Moses Zerai fra hjælpeorganisationen Habeshia, fortæller således hvordan flygtninge på Malta har mødt en trist skæbne ved deres ankomst: “Børnene bliver syge, fordi de er omgivet af skidt og rottegift, nogle kvinder er blevet voldtaget, og folk med ret til asyl er blevet fængslet. Det er en skændsel”.

Back To Top