skip to Main Content

Josep Borrell: EU’s skandaleramte udenrigsminister

Josep Borrell – Photokilde: dw.com

EU’s nye udenrigsminister, der har en stor portion skandaler bag sig, ønsker et endnu tættere EU-samarbejde. Han er kendt for at sprede propaganda og for sin meget mærkværdige og uberegnelige opførsel som minister. Han er blot endnu en af EU-elitens mange skandaleramte politikere.

Socialdemokrat

Josep Borrell er mangeårigt medlem af det spanske socialdemokrati Partido Socialista Obrero Español (PSOE) og er en af dem, der er krediteret for at hjælpe den nuværende premierminister Pedro Sanchez med at vinde partiledelsen. Borrells kone har siden 2017 været leder for PSOE.

Han blev i 1998 valgt som leder af PSOE, men blev året efter tvunget til at fratræde, kort før valget i 2000. Den officielle årsag drejede sig om en svindelsag, der involverede to af de embedsmænd, som Borrell havde ansat i finansministeriet. Selvom Borrell ikke selv var involveret, fratrådte han lederposten i PSOE i et forsøg på at undgå at sætte partiet i dårligt lys. Der var dog medlemmer af PSOE, der ikke ønskede en catalansk premierminister, og der er derfor mistænke om, at han blev presset til at gå af.

Stærkt modstander af et selvstændigt Catalonien

På trods af at han er catalansk, er han voldsomt anti-catalansk og imod catalansk selvbestemmelse, og han var stor fortaler imod den catalanske folkeafstemning i 2017. I løbet af denne periode talte han ved anti-uafhængighedsarrangementer, der var arrangeret af den højrenationale organisation, Catalan Civil Society, som har adskillige neo-frankoistiske og neo-fascistiske bånd. Han tog afstand fra demokratiet i Catalonien i henhold til artikel 155 og krævede desuden, at der skulle være konsekvenser for uafhængighedstilhængerne.

I december 2017, efter folkeafstemningen og midt i det catalanske valg, udtalte han, at Catalonien “er et sygt land”, og at “det skal de desinficeres, inden såret heles.” Implikationen var, at den pro-Catalansk bevægelse, var en “sygdom”, der skulle “renses”. Samme sprog brugte i øvrigt frankoistiske propagandister mod det republikanske Spanien under den spanske borgerkrig.

Se mere HER.

En af de vigtigste grunde til, at han blev udnævnt som udenrigsminister, var for at kunne bruge sine forbindelser i Europa til at bekæmpe den catalanske uafhængighedsbevægelse i hele EU. På mange måder er han lige så meget “minister mod Catalonien”, som han er udenrigsminister.

Han har brugt meget tid på at lægge pres på andre EU-regeringer for ikke at mødes eller støtte pro-catalanske talspersoner eller bevægelser, samt at sprede åbenlyse forvrængninger om den catalanske folkeafstemning, og for at forsøge at få ambassadører og dommere i andre EU-medlemslande til at tage afstand fra pro-catalanske tendenser.

I denne forbindelse repræsenterede han også kontinuitet med den tidligere spanske regering. Da han overtog posten som udenrigsminister, blev alle medlemmer af den tidligere højrefløjsregering, med Rajoy i spidsen, tildelt ambassadepositioner. Nogle af dem nøgleposter, såsom den spanske ambassade i Belgien.

Læs mere HER.

Benægtelse af politiske fanger

Overraskende benægter Borrell, at der er politiske fanger i Catalonien. Han har hævdet, at mange af skaderne på vælgerne som følge af politivold under folkeafstemningen var “fake news, at folkeafstemningen i sig selv var præget af “russisk indblanding”, og at nogle af videoerne faktisk blev filmet i Pinochets Chile.

I marts stormede han ud af et interview med en tysk TV-station, efter han blev spurgt ind til behandlingen af pro-catalanske ledere og Spaniens domstole.

Læs mere HER og HER.

Spekulationer om demens

Der har været flere spekulationer om, hvorvidt Borrell har demens i forbindelse med, at han mange gange har opført sig mærkelig og uberegneligt som minister. Faktisk er han kendt for at lave åbenlys propaganda, bilulykke-interviews, mærkelige udtalelser, upassende udbrud og metaforer uden sammenhæng. Det er ofte uklart, hvad han prøver at sige.

Eksempelvis sagde han i november sidste år, at USA havde fået opnået uafhængighed “med praktisk talt ingen historie. Alt, hvad de gjorde, var at dræbe fire indere, men bortset fra det var det meget let.”

Tidligere i år afviste han en anmodning fra den mexicanske præsident om, en undskyldning fra Spanien i forbindelse med det Spanske Imperiums erobring af Mexico (i år markerer det 500 år, siden erobreren Cortez landede i Mexico) efterfulgt af en officiel og historisk forsoning mellem Spanien og Mexico. Borrell sammenlignede dette med hvis Frankrig, der bad Italien om at undskylde for Julius Cæsars erobring af Gallien.

I februar i år sammenlignede han det at acceptere de 21 krav fra den catalanske præsident Torra, om omfattede politisk dialog for at løse situationen, med at ”spise ukogte børn til morgenmad”.

Sidste november beskyldte han et catalansk medlem af den spanske kongres for at have spyttet på ham. Der blev ikke fundet nogle beviser, der understøttede Borrells beskyldninger. Heller ikke fra hans egne partikolleger, der kun sad få meter væk.

Da han blev spurgt ind til David Camerons tilladelse til en folkeafstemning om skotsk uafhængighed og om Brexit, spurgte Borrell, om Cameron “ikke blot gemmer sig i en eller anden London-kloak lige nu?” Se mere HER.

Han forsvarede salg af 400 laserstyrede missiler fra Spanien til Saudi-Arabien, som næsten helt sikkert ville blive brugt i den katastrofale krig i Yemen, ved at hævde, at missilerne er meget nøjagtige og derfor “ikke forårsager nogen sikkerhedsskade”. Dette kom efter, at Saudi-Arabien truede med at annullere andre kontrakter med Spanien, herunder en aftale på 1,8 mia. Euro for at købe fem krigsskibe.

Nogle mener dog, at hans mærkværdige opførsel blot er en nøje valgt strategi.

Et tættere EU-samarbejde

Hans nye EU-udnævnelse afspejler den retning, som han ønsker at EU skal bevæge sig hen imod, og Spaniens ambition – med Borrells ord – om at danne “en trekant” med Tyskland og Frankrig som drivkraft for yderligere og bedre EU-integration. Han mener, at Storbritannien altid har været en blokering for et tættere EU og glæder sig til, at briterne forlader EU.

Som EU’s udenrigsminister vil han stå over for en udfordring med spørgsmålet om Kosovo, da Spanien er ét af ​​de kun fem EU-medlemslande, der ikke engang anerkender Kosovo som et uafhængigt land. Som med Catalonien rejser dette spørgsmål om hans evne til at blive betragtet som en neutral mægler.

Skrevet af Ditte Marie Gyldenberg

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk