fbpx skip to Main Content

Kræver opgør med udemokratisk benspænd til EU-valg

Folkebevægelsen mod EU arbejder hårdt for at komme tilbage på stemmesedlen
Pixabay

Danmark har Europas strammeste opstillingskrav til EU-Parlamentet. Det kvæler nye kandidaters mulighed for at komme på stemmesedlen, mener Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU, som foreslår demokratisk reform.

Af Rune Eltard-Sørensen
Journalist
13/09/2022

Det er praktisk taget umuligt, at få lov til at stille til EU-Parlamentsvalg i Danmark, medmindre man repræsenterer et af de etablerede partier, som i forvejen har sæde i Folketinget.

I dag lyder kravet nemlig på ikke færre end 70.635 vælgererklæringer, før man slipper igennem nåleøjet til stemmesedlen. Dertil kommer en stramning af reglerne, der betyder, at hver enkelt erklæring efter syv dage skal bekræftes digitalt med NEM­ID, før den overhovedet er gyldig.

Men det skal der laves om på, hvis det står til Enhedslisten. Partiet foreslår, at kravene til at blive opstillet til EU­-Parlamentet sidestilles med dem der gælder ved valg til Folketingsvalg. Her skal man blot mønstre 20.000 vælgererklæringer for at være med.

“Det er en demokratisk rettighed at stille op til valg. Derfor skal de to forskellige valgsystemer ligestilles, så vi undgår en ubalance og skaber unødvendige forhindrer for dem, der ønsker at stille op”, mener Søren Søndergaard, der er Enhedslistens EU-ordfører.

Han fremsætter efter sommerferien et beslutningsforslag i Folketinget med det formål at få ændret reglerne for opstilling til EU-­Parlamentet.

Danmark er strammest

En af de organisationer, som kæmper for at blive opstillingsberettiget til EU-Parlamentsvalget i 2024, er Folkebevægelsen mod EU. Her er man også stærkt utilfredse med de nuværende regler.

I en henvendelse til Indenrigs­ og Boligministeriet, som har ansvaret på området, gør bevægelsen opmærksom på, at det ”urealistiske antal vælgererklæringer” er ”ude af proportioner” i forhold til andre europæiske lande.

I Tyskland, hvor der bor 82 millioner mennesker, kræver myndighederne 4.000 vælgererklæringer, før man kan stille op. Tallet er 1.500 i Sverige, og i Irland skal kun 60 borgere skrive under, før en kandidat eller et parti kan kæmpe om vælgerne gunst.

I flere EU-lande, blandt andet i Frankrig, Holland, Grækenland og Italien, er det slet ikke nødvendigt at indsamle vælgererklæringer, før man kan deltage i valghandlingen, viser Folkebevægelsen mod EU’s egen research.

EU­-kritikerne mener samtidig, at indførelsen af krav om digital bekræftelse giver anledning til alvorlige ”tekniske udfordringer”.

Særligt ældre borgere og personer, som er undtaget NEM-­ID, oplever vanskeligheder på de relevante hjemmesider, der i realiteten afskærer dem fra rent praktisk at kunne afgive en gyldig vælgererklæring.

”Dette er ikke kun et problem for vores organisation, men det er også et demokratisk problem”, lyder bekymringen fra Folkebevægelsen mod EU.

Faglig EU-debat
Denne artikel er ligeledes udgivet i vores avis Faglig EU-debat, som du kan læse seneste udgave af her.
Ønsker du at modtage Faglig EU-debat med posten tre gange årligt helt gratis, kan du bestille den her.
Avisen er udgivet af Folkebevægelsen mod EU’s faglige udvalg.

Faglig EU-debat er støttet af 

Back To Top