fbpx skip to Main Content

De ydre grænser

NGO-skibbet Ocean Viking i 2019.
Foto: Alessio Tricani / Shutterstock

Nye rapporter og undersøgende journalistik afdækker EU’s støtte af de grovest tænkelige menneskerettighedskrænkelser ved EU’s ydre grænser.

Af Susanna Dyre-Greensite
Formand, Folkebevægelsen mod EU
11/10/2022

”Det er for svært. Det er for svært. Det er ubehageligt i mit sind.”

Det svar fik journalist Molly Blackhall fra den anerkendte britiske avis i, når hun spurgte en teenager om de ville fortælle, hvordan det havde været at være tilbageholdt i et migrantfængsel i Libyen.

Molly Blackhall har tilbragt nogle uger ombord på redningsskibet Ocean Viking i middelhavet for at rapportere om hændelserne ved EU’s ydre grænser. Ocean Viking er et NGO-skib, der sejler under norsk flag. Ocean Vikings mission er at redde mennesker i faldefærdige både, som forsøger at krydse middelhavet for at komme ind i Europa.

Teenageren var ifølge Backhall var ”for traumatiseret” til at fortælle om migrantfængslerne. Mange af bådens andre passagerer ville dog gerne dele deres historier fra de EU-støttede Libyske kystmyndigheder, og skibets personale fortalte også om deres erfaringer.

Sammen med nye rapporter om EU’s grænseagentur FRONTEX tegner fortællerne et meget dystert billede af EU’s ageren ved de ydre grænser.

EU-Libyen samarbejdet

Der er flere forskellige ruter, som migranter herunder asylansøgere bruger, for at komme ind i EU. I 2021 kom flest migranter til EU gennem den centrale middelhavsrute. Størstedelen af dem, der benytter denne rute, rejser fra Libyen.

Libyen er derfor en vigtig samarbejdspartner for EU i EU’s mål om at modtage færre migranter. Libyens migrantsystem finansieres hovedsageligt af EU.

Dermed har EU i allerhøjeste grad et ansvar for Libyens migrantsystem.

FAKTA: Sådan støtter EU Libyens migrantsystem

•  EU sender milliarder af kroner til Libyen via EU’s Nødtrustfond for Afrika. Nødtrustfonden finansieres hovedsageligt af EU-Kommissionen direkte. Derudover bidrager enkelte EU-lande til fonden, og her er Danmark iblandt de største bidragsydere.

•  Gennem et andet EU-program, der hedder EU’s grænseassistance mission (EUBAM) hjælper EU Libyen med at koordinere grænsekontrollen på tværs af libyske myndigheder. EU træner også Libyens grænsepolitistyrke gennem EUBAM. Danmark deltager i EUBAM.

•  Endelig støtter EU Libyens migrantsystem med den militære Operation Irini. Frem til i somres kunne Danmark ikke deltage her på grund af vores forsvarsforbehold. Nu er det muligt, at Danmark i fremtiden også vil komme til at bidrage til missionen, som blandt andet træner den Lybske kystvagt.

Libyens EU-støttede migranthåndtering

De Libyske myndigheder tilbageholder migranter – herunder mennesker med ret til asyl – i deres forsøg på at komme til Europa. Nogle pågribes på land. Andre når så langt som at komme ud på middelhavet (oftest i faldefærdige både, som kyniske menneskesmuglere forsyner dem med). På havet kan de blive pågrebet af den libyske kystvagt, som fører dem tilbage til Libyen. Der findes også beretninger om, at helikoptere fra EU’s militære mission i middelhavet lyser for den Libyske kystvagt, så de lettere kan pågribe en båd med migranter. Den libyske kystvagt – som EU er med til at træne – er kendt for at bruge vold.

Tilbageholdte migranter sættes i migrantfængsler, som drives af den Libyske regering i samarbejde med forskellige væbnede grupper. De får ingen rettergang. Forholdene i fængslerne er umenneskelige. Fængslerne er overfyldte. De indsatte mangler vand og mad. De udsættes for grov vold, afpresning og tvangsarbejde. Migranter med mørkere hud behandles endnu værre end migranter med lysere hud.

Det er så slemt, at nogle af de mennesker, som den britiske journalist Molly Blackhall mødte på Ocean Viking slet ikke kunne tale om det. Andre delte meget voldsomme historier om mishandling.

Det internationale samfund har kendt til forholdene i Libyen i årevis. Utallige rapporter fra menneskerettighedsorganisationer som Amnesty, Human Rights Watch og Læger Uden Grænser kommer med omfattende dokumentation. Undersøgende journalister har gjort det samme.

Kritikken har fået Storbritannien til at kræve, at Libyens migrantfængsler lukkes og at migranterne evakueres. Regeringen i Storbritannien er kendt for at føre en meget stram udlændingepolitik, men de vil ikke skrive under på forholdene i Libyen.

Derimod er støtten fortsat fra EU, der fortsat ser Libyen som en vigtig partner.

EU’s FRONTEX medskyldig i pushbacks

Det er ikke kun ruten via Libyen, der møder kritik fra det internationale samfund. Det samme gør ruten via Ægæerhavet. Ligesom ved Libyen-samarbejdet sender EU her skattemidler til aktører, der krænker menneskerettighederne. I Ægæerhavet deltager EU’s eget grænsepoliti desuden selv i krænkelserne. Derudover er det kommet frem, FRONTEX’s ledelse har forsøgt at dække over ulovlighederne.

EU’s antisvindel-enhed OLAF dokumenter FRONTEX’s dybt bekymrende ageren i en ny og omfattende rapport. Rapporten er egentlig stemplet hemmelig. De folkevalgte i EU-Parlamentet må kun læse den under striks overvågning. Kommissionen har adgang til den, men de nægter at kommentere den.

Det er almindelig kendt, at Grækenlands grænsepoliti udøver pushbacks næsten hver dag. En pushback er, når en migrant har krydset grænsen ind i et land, og det lands myndigheder ulovligt tvinger migranten tilbage over grænsen uden at give mulighed for at søge asyl.

Det er meningen, at EU’s grænsepoliti skal kontrollere, at blandt andet Grækenlands grænsepoliti overholder lovgivningen. I stedet bruges FRONTEX’s midler til at finansiere de græske operationer, der begår overgrenene. Derefter dækker de over dem.

For eksempel har FRONTEX betalt for den græske kystvagts skib CPB 137, som har trukket en faldefærdig gummibåd fyldt med migranter fra græsk farvand tilbage i tyrkisk farvand. Når migranter er i græsk farvand, er det ellers grækernes ansvar som minimum at sørge for, at dem, der gerne vil søge asyl, får mulighed for det.

FRONTEX’s egen helikopter overværede CPB 137s gerninger, men i stedet for at rapportere det, bad den daværende FRONTEX chef Fabrice Leggeri helikopteren om at forlade området i et forsøg på at dække over hændelsen og FRONTEX’s kendskab til den.

Rapporten fra OLAF viser, at ovenstående ikke var en enkeltstående begivenhed men snarere en indikation af et mønster: Den EU-støttede græske kystvagt gør noget ulovligt, og FRONTEX dækker over det. Leggeri opfordrede sine medarbejdere til at holde mest muligt skjult fra FRONTEX’s menneskerettighedskommissær Immaculada Arnaez. Det er desuden kommet frem, at FRONTEX’s ledelse ikke anså Arnaez for at være en ”rigtig FRONTEX kollega” og endda sammenlignede hende med diktatoren Pol Pot i interne sms’er.

Den nye FRONTEX leder tager på den ene side officielt afstand fra FRONTEX’s ageren som beskrevet i rapporten, men har ikke valgt at ændre noget for rent faktisk at leve op til FRONTEX’s eget mål om ikke at støtte en operation såfremt der foregår ”seriøse og vedholdende menneskerettighedskrænkelser”.

EU’s værdier

I Lissabontraktaten står der, at EU ”bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal”. Dog praktiserer EU – med dansk støtte – en politik ved de ydre grænser, der er i direkte modstrid med de værdier, vi påstår at stå for.

Der er ikke et opgør på vej i EU. Tværtimod blåstemples EU’s metoder af Kommissæren med det overordnede ansvar for dem, nemlig vicepræsidenter Margaritis Schinas. Schinas har officielt titlen ”Kommissær for fremme af vores europæiske levevis”.

Når det er sådan her, EU fremmer sine værdier, rejser det spørgsmålet, hvad EU’s værdier egentlig er.

Kilder

inews.co.uk, 29/07/2022, “Migrants reveal torture and forced labour inside Libyan detention centres with murky ties to EU”
Danwatch, 8/7/2019, “Danmark er tredjestørste sponsor af Libyens migrantsystem
Der Spiegel, 29/07/2022, ”Classified Report Reveals Full Extent of Frontex Scandal
Frontex, 2022 Migratory Routes

Back To Top