fbpx Skip to content

Libysk flugt til Nordafrika – ikke til EU

Over 600.000 mennesker er drevet på flugt af krigen i Libyen, som kampfly fra EU deltager aktivt i. Lidt over 5.000 af disse er kommet til Malta og Italien, hvilket har givet anledning til store diskussioner i EU og fransk-italienske krav om solid styrkelse af EUs grænsekontrol.

Hovedparten af flygtningene i imidlertid flygtet til Libyens grænselande: Tunesien, Egypten, Niger, Algeriet, Tchad og Sudan.
“Vi bliver nødt til at sætte tingene i perspektiv. Over 600.000 mennesker er flygtet fra Libyen og ind i nabolandene. Tunesien og Egypten har holdt deres grænser åbne. Det samme har Tchad, Mali og flere andre lande,” siger Jean-Philippe Chauzy fra Den Internationale Migrantorganisation (IOM).

“Det er en nødsituation, der kræver en anden indsats end ellers, og derfor beder vi alle lande overveje, om de har mulighed for som minimum at tilbyde genbosættelse til nogle af de mennesker, som lige nu befinder sig i en meget uholdbar situation i lejrene,” siger Andrej Mahicic, der er talsperson for FNs flygtningehøjkommisariat UNHCR.

Læs mere hos bl.a. IOM – klik her!

Back To Top