Ny rapport fra Aalborg Universitet ser nærmere på migrantarbejderes vilkår i bygge- og anlægsbranchen i Danmark.
Anledningen er, at der er sket en fordobling i antallet af migrantarbejdere siden 2013 på det danske arbejdsmarked.
Mere end 310.000 fuldtidsbeskæftigede migrantarbejdere er nu en del af det danske arbejdsmarked. Stigningen er særlig stor i bygge- og anlægsbranchen. Her er der på ti år sket en stigning fra 8.782 til 25.014 fuldtidsbeskæftigede.
De fleste kommer fra de nyeste EU-lande, der blev en del af østudvidelsen i 2004. De tre største grupper er fra Polen med 11.585 personer, Rumænien med 4.024 personer og Litauen med 2.741 personer. Selvom den største del af migrantarbejdere er fra EU-lande, så er der også stigning i antallet fra såkaldt 3. verdenslande uden for EU. Denne gruppe udgøres af i alt 5.848 personer.
Flere timer og farligere arbejde
Metodisk baserer rapporten sig på blandt andet registerundersøgelser fra CPR-registeret, interviews med 84 migrantarbejdere fra 13 forskellige lande, primært Øst og Sydeuropa, interviews med 37 faglige informanter såsom arbejdsmiljøkonsulenter, repræsentanter fra arbejdsgivere og fagforeningsansatte.
Rapporten viser, at migrantarbejdere har flere timer end danske kolleger, et dårligere arbejdsmiljø og mange arbejdsskader. Af årsager peger de interviewede migrantarbejdere på det høje arbejdstempo og arbejdsgivernes pres.
Flere af de interviewede ser en markant forskel i presset på danskere, der ikke presses lige så hårdt og har flere pauser.
At en del af forklaringen også findes i den usikkerhed, migrantarbejderne lever under, går også igen. Ofte er de afhængige af arbejdsgiveren, der stiller bolig til rådighed. Samtidig gør sprogbarrieren, at man ikke har samme muligheder for at sige fra eller forhandle vilkår og arbejdstid. Et tredje aspekt er, at migrantarbejdere ofte sender penge hjem til deres familie, hvilket gør familien endnu mere afhængige af deres slægtnings arbejde i Danmark.
Det høje arbejdstempo sammenlagt med dårligere sikkerhedsrådgivning og hjælpemidler giver også forklaring på, at antallet af arbejdsulykker blandt migrantarbejderne er højere. En høj grad af arbejdsskader bliver dog ikke anmeldt, så der er formentlig mørketal, der viser endnu flere uacceptable forhold og ulykker.
Bedre redskaber til fagbevægelsen
At danske arbejdere, gennem faglig kamp, ikke finder sig i alt, gør, at arbejdsgivere søger andre græsgange og bruger migrantarbejdere. De er ligeglade med hudfarve eller sprog, de vil blot have den billigste og mindst krævende arbejdskraft.
Derfor må fagbevægelsen have bedre muligheder i deres kamp for bedre løn og arbejdsvilkår for migrantarbejdere. Der peges på, at Arbejdstilsynet skal være stærkere, og fagforeninger skal have bedre mulighed for at undersøge forholdene på byggepladserne. Der peges også på, at der skal lægges pres på, at arbejdsgiverne skal være meget mere ansvarlige i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø.
Hele rapporten kan læses på Aalborg Universitets hjemmeside.
Artiklen er fra marts-nummeret af Faglig EU Debat, udgivet af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU.
Vil du modtage Faglig EU Debat på din mail fremover? Så send en mail til kimw@folkebevaegelsen.dk
