fbpx
skip to Main Content

Mindeord: Else Hammerich

© European Union – 1981 EP.

Else Hammerich (1936-2021), medlem af EF-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EF 1979-1989.

“Det samarbejde og de visioner vi havde, alt det der blev skabt, de gode ting, de dør ikke men lever videre og kommer frem på nye måder.”

Else Hammerich blev født på Frederiksberg i 1936 som hendes forældres syvende barn. De endte med at få otte i alt. Elses barndomshjem var præget barmhjertighed og offervilje. Hele den voksne del af familien var engageret i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig, og Else mistede sin bror Kaj Ole i 1944 til sagen.

Else holdt fast i viljen til at hjælpe andre da hun som voksen uddannede sig til lærer og senere cand.pæd. Hun var særligt optaget af at hjælpe de svage elever. Hun indgik i det kreative og nytænkende miljø på Blaagaard Seminarium og Danmarks Lærerhøjskole.

Hun blev aktiv i politik gennem 1970’ernes solidaritets- og fredsbevægelser, og var arg modstander af Danmarks indtræden i EF. Hun deltog blandet anden i en aktion på Strøget op til EF-afstemningen i 1972, hvor hun sammen med sin lokalkomite solgte poser med ”Danmarks sidste jord” for at få folk i tale om EF. Else frygtede for EF’s indvirken på miljø, sundhed og arbejdsmiljø. Det var også netop disse sager, hun kæmpede for, da hun blev valgt ind i EF-Parlamentet.

1979 var det første år, det var muligt at opstille til EF-Parlamentet. Dengang havde Danmark 16 medlemmer, hvoraf den største gruppe var Folkebevægelsen mod EF’s gruppe på fire. En af de fire var Else Hammerich.

I EF-Parlamentet sad Else i det sikkerheds- og udenrigspolitiske udvalg, hvor hun var vidne til en tendens mod ”Fort Europa” og i miljøudvalget, hvor hun var vidne til de transnationale selskabers ødelæggende indflydelse i EF’s miljøpolitik. Hun har dog også skrevet om sin tid i EF-Parlamentet, at hun mødte mange progressive kræfter, men at disse havde svært ved at vinde frem i EF-systemet.

Else sad i EF-Parlamentet i to mandatperioder, altså ti år i alt. Hun brugte sit mandat til at gøre Danskerne opmærksomme på, hvad der skete i EF, og for at tale aktivisterne i EF-modstandens sag. Hun var engang med til at smugle et hemmeligt dokument om unionsplaner hjem til Danmark og lække det til Folketingets medlemmer og pressen. Hun var altså en meget stærk stemme for unionsmodstanderne.

Else genopstillede ikke i 1989, mest fordi hun ønskede at gøre andet med sit liv. Hun oplevede også opgøret der var på vej mellem Folkebevægelsen og de, der senere ville danne JuniBevægelsen. Else fandt opgøret nødvendigt, idet hun mente at JuniBevægelsens evne til at favne både tilhængere og modstandere var nødvendig for at vinde fremtidige folkeafstemninger. Hun var dog dybt taknemlig for sine år i Folkebevægelsen.

Efter hun trådte ud af EF-Parlamentet grundlagde Else Hammerich ”Center for Konfliktløsning” som søger at fremme fredelig konfliktløsning i alle dele af samfundet.

Else Hammerich døde d. 20. marts 2021 efter længere tids kræftsygdom.

Om sin kamp mod EF skrev Else Hammerich følgende:

”Selvom vi ikke nåede vores mål tror jeg ikke det var forgæves, alt det arbejde som så mange mennesker gjorde. Jeg tror det var nødvendigt og rigtigt. Jeg tror det har gjort os danskere opmærksomme på, at demokratiet afhænger af os selv og slet ikke er en selvfølge. Det samarbejde og de visioner vi havde, alt det der blev skabt, de gode ting, de dør ikke men lever videre og kommer frem på nye måder.”[1]

[1] Uddrag fra bogen 30 år I folkestyrets tjeneste: Om Folkebevægelsen mod EU’s historie 1972-2001

Back To Top