fbpx Skip to content

Læserbrev: Nordisk samarbejde, EU og forsvarsforbeholdet

Vi samarbejder allerede om forsvar og sikkerhed i Norden
Shutterstock: 1253661514
Af Thorkil Sohn
Medlem af Folkebevægelsen mod EU's landsledelse og tidligere efterskoleforstander
23/05/2022

Naturligt nok. Vi er brødrefolk. Vi deler i høj grad værdier, samfundssystem, historie, religion og har beslægtede sprog. Et sådant fællesskab vil kunne blive et af verdens stærkeste – både demokratisk, politisk og økonomisk.

Der er dog en stor hindring for et nordisk fællesskab; vi er splittede i forhold til EU.

Den nordiske situation og EU

Norge og Island er udenfor. For Danmarks vedkommende er vi i den hel groteske situation, at to dele af vort eget rige – nemlig Færøerne og Grønland – ikke er med i EU.

Desværre risikerer vi den 1. juni at øge denne splittelse, hvis et flertal stemmer JA.

Nu hvor alle nordiske lande ser ud til at blive medlemmer af NATO, taler mange politikere i alle de nordiske lande allerede varmt om et tæt nordisk forsvarssamarbejde indenfor netop NATO.

Hvis forbeholdet ophæves

Hvis vi ophæver forsvarsforbeholdet, kommer vi til at deltage i to militærsamarbejder:

For det første i forsvarspagten NATO, hvor vi som sagt – indenfor rammen – kan udvikle noget, der kan blive til et fællesskab om at forsvare Norden.

For det andet EU’s fællesforsvar, der omfatter nogle NATO-lande (men ikke alle) og desuden nogle, som slet ikke er medlem af NATO.

Det bliver noget rod.

Flere omkostninger, færre ressourcer

Vi har kun det samme antal soldater, flyvemaskiner og kanoner og den samme pengepung, som så splittes mellem to organisationer, der på mange måder stritter lidt i hver sin retning. Også fordi EU’s styrke, når den er oprettet, kun kan anvendes udenfor EU, hvis man dog nogensinde kan blive enige om hvor, hvornår og hvordan.

Dette er lige modsat i NATO, der ”kun” drejer sig om territorialforsvar: ”Alle for én og én for alle”.

Realistisk samarbejde udenfor EU

Skal det en dag blive til virkelighed med et forpligtende nordisk fællesskab (der i parentes bemærket nok vil blive lidt mere ”nedefra og op” end EU’s mere ”oppefra og ned”), så tror jeg, at det kun kan realiseres udenfor EU.

Derfor – hvis man deler den vision – skal Danmark ikke ”rode” sig mere ind i EU. Også det er en grund til at stemme NEJ 1. juni.

Jo mere vi læner os mod EU, des mere fjerner vi os fra Norge og Island, og des mere splitter vi vort eget rigsfællesskab og blæser på Færøerne og Grønland.

Kilde: Gengivet mange steder, bl.a. tidsskriftet Nødvendigt Forum nr. 90.

*I 2018 udførte det uafhængige institut Sentio en meningsmåling med flg. spørgsmål: “Hvis der kunne etableres et nordisk forbund bestående af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige med fælles politik inden for en lang række områder f.eks. miljø, retspolitik og udenrigspolitik samt handelsaftaler med EU og andre lande – og du fik valget mellem, at Danmark skulle indgå i det nordiske forbund eller være medlem af EU. Hvad ville du så stemme for?” Der er i målingen et flertal for et nordisk forbund (44,5 procent) i stedet for dansk EU-medlemskab (36,2 procent).

Back To Top