Ny EU-præsident uden folkelig opbakning
Den kommende præsident for EU-Kommissionen udnævnes uden borgerne tages med på råd. Den såkaldte spitzkandidat-proces afslører EU’s demokratiske underskud.
Den konservative tysker Manfred Weber er favorit til posten som ny EU-præsident. Foto: Wikipedia.
Slutspurten om hvem der skal udnævnes til EU’s mest magtfulde post er i fuld i gang. Men afgørelsen træffes reelt bag lukkede døre og uden at de europæiske borgere har direkte indflydelse på resultatet.
Den kommende præsident vælges nemlig via den såkaldte ’spitzkandidat’-proces.
Her har hverken vælgerne eller de folkevalgte politikere i medlemslandende nationalforsamlinger en stemme – det har kun EU-spidsen, som ingen helt præcist kan udpege hvem er.
Det oplagte problem er, at EU’s ansigt ud ad til kommer til at mangle gevaldig folkelige opbakning. Stemmeprocenten til EU-parlamentsvalget er nemlig faretruende lav. Og Danmark har blot 13 danske medlemmer af EU-Parlamentet, hvilket gør Danmarks indflydelse mindre end minimal.
Samtidig har ’spitzkandidat’-processen mest karakter af spil for galleriet.
Officielt har den største koalitionsgruppe i EU-Parlamentet efter valget i slutningen af maj førsteret til at anbefale en kandidat. Det vil sige den kristent-konservative gruppe EPP, som har peget på tyskeren Manfred Weber.
Lige bagefter kommer den hollandske Frans Timmerman, som er socialdemokraternes favorit.
Alligevel så er Weber endnu ikke blevet valgt. Det skyldes, at EU-politikerne helt forudsigeligt nu er gået i gang med studehandler og lokums-aftaler. Bag lukkede døre udspiller sig et u-kønt slagsmål om de mange topjobs, der skal besættes.
En uformel middag for EU-spidserne fredag den 7. juni vurderes at have afgørende indflydelse på resultatet. Det siger ikke så lidt om den demokratiske tilstand i EU.
Herhjemme har fokus været på Margrethe Vestagers chancer for at få posten som EU’s nye præsident. Hun er officielt kandidat for de liberale, men spås ikke store chancer.
Og selvom nogle måske vil mene, at det vil se godt ud på papiret, at vedkommende bliver en kvinde og tilmed en dansker, så er dette fokus et røgslør.
For EU-modstandere, så er det afgørende, at udnævnelsen af en EU-præsident reelt er et skridt i retning af en føderal stormagt. EU-eliten ønsker en person, som kan mødes på lige fod med USA, Kina og Rusland på vegne af kontinentets befolkningen.
Dette bør enhver demokratisk indstillet borger stille sig kritisk overfor. Magten skal i stedet tilbage til de nationale parlamenter, hvor vælgerne har direkte indflydelse.
