Søndergaard: Merkel vil sætte turbo på eurostat
Merkels kristendemokratiske parti står, sammen med dets bayerske søsterparti, stærkt oven på det tyske valg. CDU/CSU fik med kansleren i spidsen 41,5 % af de samlede stemmer, hvilket er det bedste resultat siden Tysklands genforening i 1990.
Det liberale FDP, som i den seneste valgperiode har været Merkels regeringspartner, gik voldsomt tilbage og nåede ikke over spærregrænsen på 5 %. Derfor er CDU/CSU tvunget til at finde en ny regeringspartner. Det er endnu uvist hvorvidt CDU/CSU vil danne en koalition med socialdemokraterne i SPD, eller de Grønne.
Mange presserende sager, lige fra bankunionen til en kommende tredje hjælpepakke til Grækenland, har været sat på stand-by indtil det tyske valg. Med Merkels valgsejr vurderer Søren Søndergaard, at der igen vil blive skruet op for de europæiske ambitioner:
– Nu vil EU for alvor sætte turbo på den europæiske integration og overdrage mere magt til EU. En tysk regering med Merkel i spidsen vil desuden garantere en fortsættelse af den nedskærings-politik vi har set på europæisk plan.
Når det kommer til EU-politik, er der ikke nogen væsentlig forskel mellem Merkel og hendes socialdemokratiske modstykke, Peer Steinrück.
Blandt modstanderne af den tyske EU-linje, finder man Alternative für Deutschland (AfD). Som nyt parti fik de 4,7 af stemmerne og nåede lige akkurat ikke over spærregrænsen. Men i kraft af den relativt store tilslutning, har partiet opnået et vist momentum frem mod EU-valget i 2014.
– AfD fik et overraskende godt valgt, taget i betragtning at deres målsætning ikke har været at blive repræsenteret i Forbundsdagen. Ved det kommende valg til EU-Parlamentet, vil de igen kunne sætte EU-kritikken på dagsordenen, udtaler Søren Søndergaard.
Ud over FDP og AfD, endte Pirat-partiet og det højre-nationalistiske NPD under spærregrænsen. Søren Søndergaard noterer sig, at omkring 14 % af de tyske stemmer er gået til partier eller uafhængige kandidater, som ikke har opnået valg:
– Jeg synes det er bekymrende at så stor en del af befolkningen reelt set ikke er repræsenteret i Forbundsdagen. Mange vil føle, at de står uden for indflydelse på det politiske liv.
