Skip to content

Stop EU’s associeringsaftale med Israel

EU’s udenrigsministre mødes i dag i Bruxelles for at diskutere Gaza-Israel konflikten. Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, siger:

– Martin Lidegaard og de øvrige EU-udenrigsministre må øjeblikkeligt suspendere associeringsaftalen samt enhver form for finansiel støtte til Israel. Det her er ikke en krig men en massakre på civile.

– Som Israels associeret partner og anden største handelspartner bærer EU et ansvar og må derfor sætte foden ned overfor Israels drab af civile palæstinensere.

– Alene Israels fortsatte udvidelse af de ulovlige bosættelser på det palæstinensiske område bør være grund nok til at suspendere associeringsaftalen, der på papiret er baseret på respekten for menneskerettighederne.

– Ved festlige lejligheder kalder EU sig for et fredens projekt og en forkæmper for menneskerettigheder i verden. Men når det gælder Israel, har EU gang på gang nølet og siddet med hænderne i skødet. Dermed blåstempler EU den israelske undertrykkelse af det palæstinensiske folk.

– Med en associeringsaftale og en stribe handelsaftaler har EU nærmest gjort Israel til det 29. EU-medlemsland, på trods af Israels gentagne brud på menneskerettighederne, international lov og folkeretten. Sidst EU opgraderede handelsaftalerne med Israel indledte Israel få uger senere den militære operation ’Piller of Defence’, som resulterede i hundredevis af døde og sårede civile palæstinensere.

Yderligere information
Rina Ronja Kari 0045 2670 1816

Back To Top
Cookie-politik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.