Skip to content

Udskydelse af tjekkisk dom forsinker traktaten

Den tjekkiske forfatningsdomstol meddelte tirsdag, at den først vil udtale sig om, hvorvidt Lissabon-traktaten er forenelig med national tjekkisk lovgivning i næste uge. Dermed vil den tjekkiske præsident Vaclav Klavs næppe sætte sin underskrift på den tjekkisk godkendelse af traktaten før EU-topmødet i Bruxelles torsdag-fredag i denne uge, som traktat-tilhængerne håbede på. Det betyder, at traktaten ikke er endegyldigt ratificeret – og at topposterne i EU, som traktaten definerer, ikke kan fordeles endnu.

Efter en høring i forfatningsdomstolen tirsdag i sagen, som 17 konservative senatorer har anlagt, sagde domstolen det vil indkalde til et nyt møde den 3. november, hvor det formentlig vil udtale sig.

Beslutningen betyder som sagt, at Nice-traktaten stadig gælder ved EU-topmødet i denne uge. Og i følge den udløber mandatet for den nuværende EU-Kommission på lørdag. Hvis Lissabon-traktaten falder endeligt på plads, skal der bl.a. vælges en EU-præsident og en EU-udenrigsminister (det sidste ikke af navn, men af gavn).

Til præsidentposten har den tidligere britiske premierminister Tony Blair, Luxembourgs statsminister Jean-Claude Juncker og den tidligere lettiske præsident Vaire Vike-Freiberga meldt sig som kandidater. Men det svenske EU-formandskab har meddelt, at den først vil have klarhed omkring den tjekkiske ratifikation, inden den ser på besættelsen af posterne.

Læs mere på bl.a….
EUobserver.com – klik her!
Det EU-kritiske netværk TEAMs hjemmeside – klik her!

Back To Top
Cookie-politik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.