fbpx Skip to content

Valgdag: Stem og styrk EU-modstanden

Alle EU-kritikere skal stemme til søndagens valg, så EU-modstanden bliver styrket de kommende fem år. Det mener spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari.  

Søndag den 26. maj har danskerne mulighed for at stemme om, hvem der skal sidde i EU-Parlamentet i de kommende fem år. Det er en unik mulighed for borgerne til at vise deres modstand imod EU. Den skal bruges.

Sådan lyder budskabet fra spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari.

– Jeg vil gerne opfordre alle EU-modstandere til at stemme. Der er brug for al den opbakning som vi kan mobilisere. Hver stemme tæller, siger hun.

Stør og styrk modstanden

Meningsmålingerne forud for søndagens EU-valg er behæftet med stor usikkerhed. Men de seneste målinger viser at Folkebevægelsen mod EU får plads i EU-Parlamentet.

Det glæder spidskandidaten, men hun understreger samtidig, at det kun er resultatet på valgdagen, som tæller.

– Det er alt for sjældent, at danskerne bliver spurgt ved direkte afstemninger. En stemme på Folkebevægelsen vil styrke kampen for en afstemning om EU, men også forbedringer danskernes i hverdagen. Vi vil forsvare velfærden, den danske model og borgernes rettigheder. Så vær med til at støt op og styrk EU-modstanden, siger Rina Ronja Kari.

Kæmper for mere åbenhed

Rina Ronja Kari har siden 2014 være Folkebevægelsen mod EU’s repræsentant i EU-Parlamentet. Den oplevelse har kun gjort hende til en endnu større modstanden af det bureaukratiske monster Bruxelles.

– Jeg har oplevet, hvordan EU-eliten undergraver de fremskridt, som vi har opnået her i Danmark. EU’s Det Indre Marked betyder, at vi ikke kan få danske arbejdsforhold til Danmark. Det skal der laves om på hurtigt muligt. Og det kræver et brud med EU, siger Rina Ronja Kari.

I valgkampen har Rina Ronja Kari præsenteret et løfte om åbenhed, der skal give vælgerne mere indsigt i hvordan EU bruger skatteydernes penge.

EU’ regler betyder nemlig at alle parlamentsmedlemmer modtager mere end 30.000 kroner hver måned i såkaldte ’blyantspenge’ uden at skulle dokumentere, hvordan penge bruges.

– Bliver jeg genvalgt, så vil jeg i de kommende fem år gerne skabe endnu mere åbenhed. Der er alt for meget fråds med danskernes penge i EU-systemet. Det skal vi ikke finde os i, siger Rina Ronja Kari.

Back To Top