fbpx Skip to content

Vi har sparet 338 mia. med euro-nej

I forbindelse med finanskrisen har Danmark formentlig sparet 338 milliarder kroner ved ikke at være medlem af euroen. Det viser beregninger, som lektor i international økonomi på Handelshøjskolen ved Århus Universitet, Christian Bjørnskov, og cheføkonom i FIH Erhvervsbank Christian Blaabjerg har foretaget på foranledning af Morgenavisen Jyllands-Posten.
I dag hæfter Danmark for i alt 20, 6 milliarder kroner. Men havde Danmark været medlem af euroen, skulle vi have betalt 87 milliarder kroner til stabilitetsfonden ESM, stillet garantier for 95 milliarder kroner gennem fonden EFSF og skullet betalt 156 milliarder kroner til genopfyldning af pengetanken i EU’s centralbank ECB, hvis et af de økonomisk svage lande går fallit.
”Der er ingen andre til at betale regningen end eurolandene, og den slipper vi for, fordi vi ikke er med i euroen”, siger Christian Bjørnskov til Jyllands-Posten og tilføjer bl.a.:
”Euroen er en konstruktion, som opfordrer landene til at opføre sig uansvarligt, for uanset hvad man giver af politiske løfter ”“ det som økonomer kalder billig snak ”“ kommer eurolandene i sidste ende til at hæfte solidarisk for andres gæld”.

– Når eurolandene i denne sammenhæng hæfter ”solidarisk”, så gælder solidariteten for regeringer og banker. Ikke for befolkninger, der som i Grækenland og Spanien bliver ved med at få sendt nye regninger at betale i form af den ene nedskæringsrunde efter den anden med få måneders mellemrum. Så vi har mange milliarder gode grunde til at glæde os over, at vi stemte nej for 12 år siden, siger Rina Ronja Kari, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

Back To Top