EU’s nedskæringer rammer kvinder hårdest

EU’s krav om nedskæringer på velfærden rammer især kvinder i den offentlige sektor, siger Rina Ronja Kari i sin tale 8. marts.

Når EU kræver, at medlemslandene sparer på de offentlige udgifter, rammer det kvinderne hårdest. Det er hovedbudskabet, når Folkebevægelsens Rina Ronja Kari taler til Kvindernes Internationale Kampdag i dag.

Det er sosu-assistenten, folkeskolelæreren og sygeplejersken, der står forrest i fyringskøen,
når de kommunale budgetter skal strammes for at vi overholder EU’s finanspagt.
Rina Ronja Kari

“Nedskæringerne rammer især de områder ude i kommunerne og regionerne, hvor der arbejder mange kvinder. Det er sosu-assistenten, folkeskolelæreren og sygeplejersken, der står forrest i fyringskøen, når de kommunale budgetter skal strammes for at vi overholder EU’s finanspagt. Og det er også kvinderne, der må holde hårdest for med dobbeltarbejde i hjemmet, når der er færre hænder til at passe børnene og de ældre,” siger Rina Ronja Kari.

At de offentlige nedskæringer især rammer kvinder bekræftes af Mari-Ann Petersen, der er formand for de københavnske social- og sundhedsassistenter i fagforeningen FOA.

”Den tidligere socialdemokratisk ledte regering valgte at tilslutte Danmark til EU’s Finanspagt, og det har medført, at den offentlige sektors handlefrihed og udvikling er underlagt stramme EU-regler,” siger Mari-Ann Petersen i et interview med Folkebevægelsens faglige nyhedsbrev.

Ifølge Mari-Ann Petersen er konsekvenserne, at der med afsæt i finanspagten er blevet nedlagt mere end 40.000 stillinger i den offentlige sektor de sidste fem år.

Omkring 76 procent af de cirka 491.000 ansatte i kommunerne er kvinder, og en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sidste år viser, at kommunale besparelser især har ramt kvinderne.

“For mig hænger kvindekamp i 2017 helt klart sammen med kampen mod EU’s velfærdsnedskæringer,” siger Rina Ronja Kari.

Hun kan opleves den 8. marts klokken 17.30 på kampdagsmøde på Torvet 18 i Ringkøbing.