fbpx skip to Main Content

Forsvar forbeholdet

Vi skal stemme om det danske forsvarsforbehold den 1. juni, og Folkebevægelsen mod EU’s holdning er klar: Forbeholdet skal forsvares, og derfor skal vi stemme NEJ.

I dag kan vi deltage aktivt i samarbejde med europæiske og andre allierede i NATO, JEF, EI2, Nordefco og i FN-missioner, hvis et flertal i Folketinget ønsker det. Igennem disse samarbejder foretager vi blandt andet fælles missioner og fælles indkøb.

EU’s militære projekt har selv bidraget til usikkerhed i verden ved at støtte en våbenindustri, der sælger våben til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne, heriblandt diktaturstater. Danmark skal ikke bidrage til mere usikkerhed i verden.

At bruge situationen krigen i Ukraine som en undskyldning for at afskaffe forsvarsforbeholdet er i bedste fald naivt og i værste fald kynisk. Naivt, fordi EU-forbehold har forsvindende lidt at gøre med krigen i Ukraine. Kynisk, fordi man misbruger en tragisk krig for at opnå politiske mål, som man ikke kan opnå på anden vis.

I Folkebevægelsen mod EU ser vi frem til de kommende måneders vigtige debatter og vil gøre vores for, at indholdet af dem bliver oplysende, saglige og faktuelle.

Dansk forsvarspolitik skal bestemmes af danske folkevalgte og varetages i samarbejde med vores allierede. Det bliver det i dag med vores EU-forbehold.

Seneste nyt om forbeholdet

NEDTÆLLING TIL AFSTEMNING

GIV ET BIDRAG

Hvad er forsvarsforbeholdet?

Forsvarsforbeholdet er Danmarks eneste garanti for fuld selvbestemmelse, når EU i de kommende år tager et ”kvantespring” i retning af oprustning, centralisering og omrejsende militærtropper.

Onsdag den 1. juni 2022 afholdes der folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal bevare vores forsvarsforbehold overfor EU. Derfor har Folkebevægelsen samlet relevante informationer og holdbare argumenter, så du kan træffe dit valg på et oplyst grundlag.

Kort fortalt, så giver forsvarsforbeholdet danskerne frihed og selvbestemmelse. Vi kan sige fra overfor EU’s omfattende planer om at integrere medlemslandenes forsvar i Unionens centraliserede og offensive hærenheder.

Lissabontraktatens artikel 42 og 43 handler om EU’s fælles forsvar. Har du endnu ikke læst dette, kan du gøre det her:

Lissabontraktaten

Et af de fire danske forbehold

Forsvarsforbeholdet blev indført med Edinburgh-aftalen i 1993.

Af samme aftale fremgår, at Danmark desuden har forbehold på retsområdet samt overfor unionsborgerskab og euroen. De tilsammen fire forbehold er et resultat af, at danskerne stemte nej til folkeafstemningen om Maastricht-traktaten året inden.

Siden dengang har Danmark aktiveret forsvarsforbeholdet 30 gange. Det er sket, når EU har lavet militære operationer, ofte i Afrika. Danmark har derimod adskillige gange deltaget i EU’s humanitære indsatser, da de ikke er omfattet af forbeholdet.

Forbeholdet forhindrer ikke samarbejde

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater eller militært isenkram til EU-ledede missioner i konfliktområder.

Konkret betyder forbeholdet, at Danmark ikke indgår i det såkaldte PESCO-samarbejde, hvor nye forsvarsprojekter inden for blandt andet våbenteknologi udvikles. Danmark er heller ikke en del af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), som er det organ, der omdanner EU’s militære doktriner til konkrete indsatser.

Danmark er derimod med på lige fod i Den Europæiske Forsvarsfond, hvorigennem danske virksomheder modtager millioner til forskning og udvikling, der kan bruges militært.

En rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) konkluderer, at forsvarsforbeholdet ikke har haft betydning for Danmarks territoriale sikkerhed. Det er heller ikke en hindring for, at Danmark uden for EU har kunnet indgå i forsvarspolitiske samarbejder, vurderer forskerne bag rapporten.

Så sent som februar i år lød det ligeledes fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at »der ikke er noget i forsvarsforbeholdet, der gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, vi gerne vil. Tværtimod«.

Øget våbenproduktion og forsvarsbudgetter

EU ønsker de kommende år at sende endnu flere soldater på mission langt fra Europas grænser. Man vil skrue op for militærbudgettet og “effektivisere” beslutningsprocessen omkring Unionens bevæbnede tropper, gennemføre mere fællestræning og øge våbenproduktionen.

Det fremgår alt sammen af EU’s Strategiske Kompas, som blev vedtaget i Bruxelles i slutningen af marts 2022.

I strategiaftalen annoncerer EU, at man nu tager et ’kvantespring’ for at styrke forsvarspolitikken. Det sker konkret med oprettelsen af en udrykningsstyrke bestående af 5.000 mand, som skal kunne sættes ind på land, til vands og i luften.

Af aftalen fremgår også, at EU vil ”øge forsvarsudgifterne i væsentlig grad” og ”reagere hurtigt på en krisesituation uden for Unionen i alle faser af konfliktcyklussen”. Ambitionen er ”mere fleksible beslutningsprocedurer og et udvidet anvendelsesområde for fælles udgifter”.

Vi har meget at miste, hvis forbeholdet afskaffes

EU’s forsvarssamarbejde er i overvejende grad mellemstatsligt, hvilket betyder, at beslutninger kræver enstemmighed og medlemslandene derfor i teorien har vetoret. Disse bærende principper udfordres dog grundlæggende med den nye aftale.

Nu åbnes der dog op for såkaldt ”konstruktiv afståelse” i forbindelse med afstemninger, når der skal træffes afgørelser. Det skaber en kattelem, hvorigennem Tyskland og Frankrig får mulighed for at presse mindre lande, som eksempelvis Danmark, til at afholde sig fra at blokere kontroversielle initiativer.

Officielt ønsker Regeringen alene at spørge danskerne om Danmark skal ”deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar”. Reelt set så handler folkeafstemningen den 1. juni om, hvorvidt vi ønsker at deltage i opbygningen af en EU’s hastigt voksende militære gren.

11 argumenter til forsvar for forbeholdet

Begrundelsen for, at vi skal stemme nu, er, at vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation, efter at der er udbrudt krig i Europa.

I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at timingen for folkeafstemningen er kynisk. Forsvarsforbeholdet har forsvindende lidt at gøre med krigen i Ukraine, og afskaffelse af forsvarsforbeholdet hjælper ikke ukrainerne. EU-tilhængerne misbruger en tragisk krig for at forsøge at opnå politiske mål, som ikke kan opnås på anden vis.

Vi mener, at forsvarsforbeholdet er yderst fornuftigt.

Læs vores 11 argumenter for at bevare forsvarsforbeholdet her:

Hør vores podcast-afsnit om forsvarsforbeholdet og EU’s forsvarspolitik lige her:

1# Forsvarsforbeholdet er vores garanti for suverænitet på forsvarsområdet

EU skal ikke have magt over den danske forsvarspolitik. Den magt bør kun vores folkevalgte have. Mange dele af EU’s forsvarsdimension er endnu mellemstatslige, men flere områder kan gå hen og blive overstatslige, uden at vi får en ny folkeafstemning. Når vi først har droppet forsvarsforbeholdet, så fanger bordet.

#2 Vi er imod udviklingen af EU’s forenede stater,

herunder det ”fælles forsvar”, som omtales i Lissabontraktaten (Artikel 42, stk. 2). EU’s forsvarsdimension udgør endnu et skridt i retning mod et føderalt EU.

#3 EU’s forsvarsdimension skaber ikke sikkerhed

Ifølge Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har det danske forsvarsforbehold ingen betydning for Danmarks territorielle sikkerhed. I EU er der eksempelvis ikke en musketered, som tilsvarer den, der er i NATO.

#4 EU’s forsvarsdimension skaber ikke fred

Der er meget ringe kontrol med, hvor midlerne fra EU’s forsvarsfond og EU’s fredsfacilitet ender. Vi ved allerede i dag, at EU’s forsvarsfond subsidierer virksomheder, som eksporterer til diktaturstater.

#5 Frankrig er drivkraften bag EU’s forsvarsdimension

Franske interesser er præget af, at de har en stor våbenindustri og ønsker at føre en aktivistisk forsvarspolitik i deres gamle koloniområder. Frankrig vil, at EU skal blive en militær supermagt og presser jævnligt på for et større EU-forsvarsbudget. Den franske præsident taler desuden for oprettelsen af en decideret ”EU-hær”.

#6 Eventuel dansk indflydelse på EU’s forsvarspolitik vil være yderst begrænset

Danmark er et lille land med en relativt lille forsvarsindustri, som gang på gang overtrumfes, når de større EU-lande har en modstridende dagsorden.

#7 Der er ingen garanti for, at EU kun vil udføre militære operationer på baggrund af et mandat for FN

Denne garanti indgår nemlig ikke i Lissabontraktaten.

#8 Det bliver dyrt at gå med i EU’s forsvarsdimension

Forsvarsforbeholdet beskytter os blandt andet mod at medfinansiere EU’s militære aktioner og mod at stille militær kapacitet til rådighed for EU. Vores skattekroner er bedre givet ud andre steder.

#9 Det bliver dyrt for klimaet at gå med i EU’s forsvarsdimension

EU’s støtte til forsvarsindustrien skader klimaet. Forsvarsindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden.

#10 Danmark har allerede i dag mange muligheder for samarbejde med europæiske og andre allierede

Danmark er allerede med i NATO samt i det franske European Intervention Initiative (EI2), det britiske Joint Expeditionary Force (JEF), det tyske Framework Nations Concept (FNC) og det nordiske NORDEFCO. Derudover bidrager vi til FN’s fredsbevarende missioner og til adskillige ad-hoc missioner.

#11 Ved du ej, så stem nej

Vi vil med sikkerhed kunne få en ny folkeafstemning, hvis EU’s militære projekt mod forventning viser sig at være en succes. Omvendt bliver vi ikke spurgt, om vi vil træde ud igen, når vi først er gået med. Vi kan ikke skifte mening, når først forsvarsforbeholdet er afskaffet.

Hvad er op og ned i diskussionen om en “EU-hær”?

Der er findes ikke nogen egentlig EU-hær og ej heller konkrete planer for en sådan. Dog har ledende politikere som Frankrigs præsident Emmanuel Macron, tyske kansler Olaf Scholz og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen udtrykt støtte til ideen om en EU-hær. Det er derfor muligt, at der i fremtiden vil komme en EU-hær.

Allerede i dag findes der EU-kampgrupper på 1.500 soldater, som kan udsendes med få dages varsel. Kampgrupperne har eksisteret siden 2007 og er aldrig blevet brugt, blandt andet fordi alle landene, der bidrager til dem, skal være enige om at bruge dem.

Der findes dog planer om at udvide kampgrupperne til 5.000 soldater og gøre enstemmighedsprincippet mere ”fleksibelt”.
Læs mere her…

Hvad kan vi, og hvad kan vi ikke?

Danmark deltager i følgende internationale militære samarbejder:

  • EI2: European Intervention Initiative, et fransk-ledet forsvarssamarbejde
  • FNC: Framework Nations Concept, et tysk-ledet forsvarssamarbejde
  • FN-MISSIONER: De Forende Nationers fredsbevarende missioner
  • JEF: Joint Expeditionary Force, et bristisk-ledet forsvarssamarbejde
  • NATO: Nordatlantisk Traktat Organisation. NATO-lande er forpligtede til at forsvare hinanden, hvis et land bliver angrebet.
  • NORDEFCO: Nordic Defence Cooperation, det nordiske forsvarssamarbejde
  • adskillige ad.hoc.-missioner

Danmark deltager i følgende forsvarssamarbejde i EU-regi (deltagelse frivillig):

  • EU’s civile operationer
  • EU’s Forsvarsfond
  • EU’s Fredsfacilitet

På grund af forbeholdet deltager Danmark ikke i:

  • EU’s forsvarsagentur
  • EU’s kampgrupper
  • EU’s militære operationer
  • Permanent Struktureret Samarbejde PESCO
Back To Top