fbpx Skip to content

Mindeord – Aase Bak-Nielsen

Sven Skovmand skriver mindeord om Aase Bak-Nielsen, som netop er død, 92 år.

Når man som jeg har været længe i Folkebevægelsen, når man at opleve mange spændende mennesker. Et af dem var Aase Bak Nielsen fra Nibe. Hun brændte for kampen mod EU og gjorde en stor indsats i sit lokale område, hvor hun var almindelig kendt for sit tiltalende væsen og som leder af byens bibliotek. Jeg havde selv den glæde at deltage i et par af de møder, som hun fik holdt.

Himmerland var jo ikke et af de steder, hvor EU-modstanden stod stærkest, men dette har jo heldigvis ændret sig, hvad der uden tvivl må have glædet Aase. For nok er det ikke lykkedes os endnu at komme ud af EU, men mange har ændret deres holdning til foretagendet, ikke mindst i de områder, som i sin tid var afgørende i kampen om det danske medlemskab.

Aase Bak-Nielsen var politisk aktiv mange steder. Hun var blandt andet mangeårigt medlem af Retsforbundet.

Back To Top