fbpx Skip to content

Mindre gennemsigtighed i landbrugsstøtte

Offentliggørelsen af navne og adresser på enkelte landmænd, der modtager landbrugsstøtte fra EU, krænker deres ret til privatlivets fred. Det fastslår en ny dom fra EU-domstolen. Dermed har kampen for mere gennemsigtighed i, hvem der modtager EU’s landsbrugsstøtte, lidt et nederlag.

Sagen som er blevet rejst at to gårdejere i Tyskland, der begge har modsat sig offentliggørelsen af deres navne og adresser samt hvor meget de har modtaget i EU-landsbrugsstøtte.

Det har siden 2007 været obligatorisk at offentliggøre navne på alle modtagere af EU’s landbrugsstøtte. Det har betydet, at journalister siden hen har kunnet afdække, hvorledes store fødevarevirksomheder og kongelige er blandt nogle af de største modtagere af landbrugsstøtten.

Som konsekvens af den nye dom fra EU-domstolen har man i Tyskland og Irland valgt at fjerne offentliggjorte lister med støttemodtagere fra internettet. Hjemmesiden Farmsubsidy.org, som løbende afdækker historier om hvordan landbrugsstøtten i stor grad misbruges, har dog valgt ikke at fjerne deres lister over samtidige modtagere af landbrugsstøtten fra EU. Folkene bag siden kritiserer samtidig den nye dom for at betyde mindre gennemsigtighed.

I øjeblikket ligger det Hollandske mejeriselskab Campina på førstepladsen over modtagere af landbrugsstøtten. Siden 1997 har firmaet modtaget godt 12 milliarder danske kroner i støtte.

Læs mere på EUobserver.com – klik her

Læs mere om hvem der modtager landbrugsstøtte fra EU, på Farmsubsidy.org – klik her

Back To Top