fbpx
skip to Main Content

Stop EU-Mercosur

Af Susanna Dyre-Greensite,
Formand for Folkebevægelsen mod EU

12/10/2021
Foto: kostagr/Shutterstock

EU’s nye handelsaftale med den sydamerikanske handelsblok Mercosur er et at de groveste eksempler på EU-toppens klimahykleri.

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, udtalte for nylig: ”Vi ønsker at efterlade den næste generation en sund planet og gode job og en vækst, som ikke skader vores natur.” De ord klinger ganske hult, når man ser på den politik, von der Leyen-Kommissionen rent faktisk udfører.

Underskrevet efter klimavalget

Den 26. maj 2019 var der valg til EU-Parlamentet, og i de fleste lande var klimaet et af valgets helt store temaer. Vælgerne krævede klimahandling fra EU-systemet. En måned efter klimavalget underskrev EU-Kommissionen handelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene, der består af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay.

Selvom aftalen er underskrevet af EU-Kommissionen, kan den ikke træde i kraft, indtil flere instanser i EU godkender den. Nu, to år senere, er dette endnu ikke sket, derimod står kampen stadig på. EU-Mercosur-aftalen møder nemlig stærk kritik for, hvordan den vil påvirke klimaet. Både klima- og landbrugsorganisationer samt forskere protesterer højlydt mod aftalen.

Cars for cows

En central del af EU-Mercosur-aftalen er nemlig, at det skal være billigere for Mercosur-landene at købe europæiske biler og for EU-landene at købe sydamerikansk oksekød. Momsreduktionerne kaldes uformelt for “cars for cows”-aftalen (“biler for kvæg”-aftalen, red.), og aftalen er problematisk af flere grunde.

For det første det åbenlyse: Den fremmer eksport af to produkter, som vi burde skære ned på, fordi de forurener meget.

For det andet er oksekød fra Brasilien imidlertid særlig slemt; siden Jair Bolsonaro overtog præsidentposten i Brasilien, er mere og mere af såvel regnskoven som den artsrige savanne kaldet Cerradoen blevet omdannet til landbrug, hvilket er til stor skade for klimaet og biodiversiteten.

Sociale- og miljøkonsekvenser af afskovning

Man regner med, at efterspørgsel på oksekød vil stige, når det bliver billigere at købe oksekød fra Mercosur-landene. Det samme gælder andre landbrugsprodukter som soja, der også bliver billigere som følge af aftalen. Af den grund vil mere natur, der burde beskyttes, sandsynligvis blive omdannet til landbrug. Dette sker ofte ved afbrænding af skove.

Ud over at naturen kan blive ødelagt af øget landbrug, bliver mennesker også drevet på flugt: Meget af det land, der tilhører Brasiliens oprindelige befolkning, er ved at blive omlagt til landbrug. Øget kvæg- og sojaeksport er således både et klimaspørgsmål og et menneskerettighedsspørgsmål.

At EU-Kommissionen valgte at underskrive en landbrugstung aftale med blandt andre Brasilien i 2019, virker som en uheldig blåstempling af Bolsonaros metoder.

Udsigten til afskovning i Mercosur-landene skaber omfattende protester fra klimabevægelser og sociale NGO’er. Lige inden EU-Kommissionen underskrev aftalen, gik 340 organisationer fra hele verden sammen om at sende et åbent brev til EU-Kommissionen for at bede dem om at lade være. Siden er der blevet sendt mange flere breve og læserbreve og afholdt protester.

Modstand fra landmænd

Modstanden mod Mercosur-aftalen består ikke alene af klimaorganisationer og menneskerettighedsorganisationer; den deles også af landmænd. Den europæiske sammenslutning af landbrugsorganisationer Copa-Cogeca, hvor blandt andet danske Landbrug & Fødevarer er medlem, modsætter sig aftalen, da man frygter, at øget import af sydamerikanske fødevarer vil sænke den generelle fødevarestandard i EU. Der rejses også kritik af pres på arbejdstagerrettigheder.

Landbrugsorganisationer og klimaorganisationer er ofte på hver sin side i EU-spørgsmål, eksempelvis når det gælder EU-landbrugsstøtte, men de er enige i deres modstand mod Mercosur.

Kritikken minder om den, der også blev rejst i forbindelse med blandt andre CETA (EU’s handelsaftale med Canada) og TTIP (EU’s forhandlede handelsaftale med USA, som dog ser ud til at have lange udsigter).

De europæiske landmænd frygter, at hvis EU-landenes markeder åbnes uden tilstrækkeligt høje krav, vil kvaliteten af varerne, der sælges i EU, blive forringet. Brasilien har eksempelvis meget lempeligere krav omkring brugen af antibiotika og genmodificerede afgrøder i landbruget, end vi har i EU. Hormonbehandlet oksekød er ikke med i aftalen, men derudover er kravene lave.

Ombudsmand: ”Forsømmelse” fra Kommissionen

Mercosur-aftalen har også mødt kritik for selve måden, hvorpå aftalen er blevet indgået.

Det er meningen, at EU-Kommissionen i forbindelse med enhver ny handelsaftale skal få foretaget en grundig analyse af potentielle fordele og ulemper ved aftalen. Analysen skal dække økonomi, sociale forhold, menneskerettigheder og miljøet.

Sådan en analyse fik EU-Kommissionen også lavet med Mercosur-aftalen. Så langt, så godt.

Analysen af Mercosur-aftalen lå dog først klar i juli 2020. Altså fik EU-Kommissionen svar på fordele og ulemper ved aftalen over et år efter, at de havde underskrevet den.

Mens den endelige aftaletekst godt må finpudses juridisk efter EU-Kommissionen har underskrevet den, er det ikke tilladt at ændre substansen i aftalen. Med andre ord kom analysen et helt år efter, at man reelt kan bruge den til noget.

EU’s ombudsmand Emily O’Reilly, hvis job det er at fremme ”etisk, effektiv og gennemsigtig” forvaltning i EU, tog sagen op. O’Reilly konkluderede også, at EU-Kommissionen ikke burde have underskrevet aftalen, inden konsekvensanalysen lå klar.

O’Reilly sagde, at forløbet var udtryk for ”maladministration” eller forvaltningsmæssig forsømmelse fra EU-Kommissionens side.

Ombudsmandens konklusioner er interessante, og kan bruges af aftalens modstandere som endnu et belæg for, hvorfor aftalen bør stoppes. Konklusionerne har dog ingen juridisk betydning for Mercosur-aftalen, der jo allerede er underskrevet.

O’Reillys kritik svarer lidt til, når en dansk minister får en ”næse”. De ansvarlige politikere får offentlig kritik, men deres arbejde fortsætter. Der er dog den vigtige forskel, at kritik af EU-Kommissionen fra en EU-ombudsmand ikke dækkes nær så intenst af medierne som kritik af ministre, så effekten er muligvis endnu mindre.

EU-Kommissionen forsøger at omgå demokratiet

Alligevel står det efterhånden klart, at EU-Kommissionen ikke får nemt ved at få aftalen endelig godkendt. Ud over kritik fra NGO’er, interesseorganisationer og EU’s ombudsmand har flere af EU’s medlemslande modsat sig aftalen.

Handels- og samarbejdsaftaler, der er så omfattende som Mercosur-aftalen, skal egentlig godkendes af EU-Parlamentet, Rådet og samtlige medlemslandes parlamenter.

Parlamenterne i Østrig, Nederlandene og Irland har indtil videre stemt imod aftalen. Regeringerne i Luxemburg, Frankrig og Italien har udtrykt, at de ikke vil støtte aftalen i sin nuværende form. Det samme har EU-Parlamentet sagt i en ikke-bindende resolution. Alligevel er aftalen på ingen måde død.

For det første håber EU-Kommissionen på at berolige modstanderne ved tiltag som at få vedtaget et tillægsdokument til aftalen om, hvordan særligt miljøkravene i aftalen skal forstås.

Tillægsdokumentet kan have varierende grader af juridisk binding, men vil ikke ændre selve aftaleteksten i betydelig nok grad til, at aftalen nogensinde kan blive miljømæssigt forsvarlig. Det bliver muligvis nok til at overbevise nogle ledere, men de få referencer til Paris-aftalen, der trods alt står i aftalen, vil fortsat være mest til pynt.

Da EU-Kommissionen frygter ikke at kunne overbevise alle landene, forsøger de nu at omgå dem.

Efter den belgiske delstat Wallonien næsten stoppede vedtagelsen af CETA, gjorde EU-domstolen det klart, at det er muligt at vedtage en handelsaftale uden at spørge samtlige parlamenter i EU.

Det vil ikke være muligt at vedtage hele aftalen på denne måde, men EU-Kommissionen kan i princippet godt dele aftalen op i to og få vedtaget de mest omfattende dele alene i EU-systemet.

EU-Kommissionen forsøger allerede at trykteste denne metode med EU-Mexico-handelsaftalen. Der er desuden blevet lækket notater om, at visse EU-kommissærer forsøger at omgå demokratiet på lignende vis med Mercosur-aftalen.

Danmark støtter indtil videre

Indtil EU-Kommissionen formelt fremlægger noget andet, vil det dog fortsat være sådan, at samtlige lande skal bakke op om aftalen.

I Danmark har regeringen indtil videre udtrykt sig positivt til aften. Udenrigsminister Jeppe Kofod lægger vægt på, at konsekvensanalysen, da den endelig kom, viste, at øget landbrugseksport ikke har forringet klima- og sociale vilkår i Brasilien.

Det er dog værd at bemærke, at konsekvensanalysen baserer sine konklusioner på en tid, inden Bolsonaro blev præsident, da der gjalt helt andre beskyttelsesregler i Brasilien.

Klimaorganisationerne er dog entydige i deres dom over Mercosur-aftalen: Den vil betyde forringelser.

Et andet argrument, som regeringen og meget af den danske højrefløj, der bakker op om aftalen, bruger, er, at en dårlig aftale er bedre end ingen aftale. Nok er aftalens referencer til Paris-aftalen mangelfulde, lyder det, men i det mindste står de der.

Alternativet, må man forstå, er, at Mercosur-landene vil handle mere med Kina, det slet ingen krav stiller. Det argument holder imidlertid heller ikke.

For det første er aftalens referencer til Paris-aftalen ikke blot mangelfulde, de er fuldkommen uden juridisk betydning. EU taler om klimaet, men gør intet ved det i aftalen.

Desuden vil EU fortsat være en af Mercosur-landenes største handelspartnere, selv uden en aftale, så hvis vi vil stille krav, kan vi gøre det.

Endeligt var det vigtigt for Mercosur-landene at indgå en aftale med EU, da handel med Kina er faldende. Det passer ganske enkelt ikke, at EU presses ud af landene med endnu lavere krav. Fortsat handel uden en dårlig aftale er helt klart bedre end Mercosur-aftalen.

Vi skal fortsætte presset

Det er fortsat muligt at lægge pres på regeringen, folketinget og EU-Parlamentet for, at EU-Mercosur-aftalen stoppes, men det bliver ikke nemt.

EU har før gennemført aftaler, hvor der var massiv folkelig modstand. Det er dog bydende nødvendigt at få stoppet Mercosur-aftalen, for landene i EU kan ikke kalde sig selv for klima- og miljøbevidste nationer, hvis vi lader EU vedtage en aftale så beskidt som denne.

Back To Top