25 år siden i dag: Maastricht-traktaten underskrives

Først sagde vi nej til traktaten med fælles mønt og retspolitik. Så skulle vi stemme om traktaten igen, bare med forbehold. Og så fik vi siden lov at stemme om vi nu var helt sikre på, at vi også ville beholde de forbehold. Maastricht-traktaten har 25 års fødselsdag i dag.

De daværende stats- og udenrigsministre Anders Fogh Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen underskriver Maastricht-traktaten på vegne af Danmark. Et flertal i befolkningen ville det dog anderledes. Foto: EU-kommissionen

De daværende stats- og udenrigsministre Anders Fogh Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen underskriver Maastricht-traktaten på vegne af Danmark. Et flertal i befolkningen ville det dog anderledes.
Foto: EU-kommissionen

I dag er det 25 år siden, at Maastricht-traktaten blev underskrevet af regeringsledere fra de 12 medlemslande i det daværende EF.

Det var den traktat, der omdannede det såkaldte fællesmarked EF til Den Europæiske Union EU og startede opbyggelsen af en egentlig stat.

Traktaten indførte blandt andet en fælles valuta, et unionsborgerskab, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt militært samarbejde. Endelig lagde den grundlaget for en ensretning af landenes retspolitik med et overstatsligt samarbejde.

Nej fra Danmark…

Som bekendt har vi i Danmark alligevel beholdt både vores krone-valuta og selvbestemmelse over forsvars- og retspolitikken.

Knap seks måneder senere, den 2. juni 1992, skulle Danmark som det første land nemlig have folkeafstemning om traktaten.

Trods en massiv ja-kampagne stemte et flertal nej med et tæt 50,7 % nej mod 49,3 % ja.

Afgørelsen sendte chokbølger gennem regeringstoppen herhjemme og i de øvrige EU-lande, men det lod regeringscheferne sig dog ikke slå ud af.

Det såkaldte nationale kompromis blev hurtigt forhandlet på plads ved et møde i Edinburgh med de fire forbehold, som gælder i dag. Det er dem, der gør, at Danmark i dag er undtaget for den fælles valuta euroen, retspolitikken, forsvarspolitikken og unionsborgerskabet.

…men så skulle vi bare stemme igen

Med forbeholdene på plads stemte et flertal af danskerne ja til Edinburgh-aftalen om de fire forbehold. Det skete den 18. maj 1993 og affødte frustrationer og protester i hele landet, ikke mindst på Nørrebro, hvor urolighederne senere eskalerede dramatisk, da politiet skød 113 skud mod demonstranterne og 11 demonstranter måtte behandles for skudsår.

Edinburgh-aftalen betød, at Maastricht-traktaten kunne træde i kraft 1. november 1993.

Siden har danskerne skullet stemme om de nu også var helt sikre på, at de ville beholde to af de fire forbehold. Begge gange er unionsmodstanden vokset siden 1992:

I 2000 stemte 53,2 procent nej til at Danmark skulle deltage i Den Økonomiske og Monetære Union og dermed indføre euroen som valuta i stedet for den danske krone.

Og sidste år stemte 53,1 procent af danskerne nej til, at retsforbeholdet skulle afskaffes.

Maastricht-traktaten er siden blevet udbygget med flere andre traktater, herunder Lissabon-traktaten, som trådte i kraft i 2009.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk