skip to Main Content

Aftale på plads om EUs udenrigsministerie

I omkring et halvt år har EU haft en udenrigsminister uden ministerie. Ministeren Catherine Ashton ”“ også kaldet Højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ”“ fik nemlig ikke godkendt sit budget af EU-parlamentet, der har krævet indflydelse. Helt konkret har parlamentet krævet at Ashtons generalsekretær og to vice-generalsekretærer ”“ der skal stå for kontakten til parlamentet – skal besættes af folk fra en gruppe af allerede folkevalgte, der på den måde skal kunne repræsentere vælgerne.

Kravet hænger sammen med, at ministeriet ”“ også kaldet FUT (den fælles udenrigstjeneste) ”“ over seks år skal administrere 30 milliarder euro (over 22 milliarder kroner) i udviklingsbistand. FUT skal desuden have over 6.000 ansatte samt ambassader og delegationer i 136 lande. I 54 lande skal EUs ambassader koordinere arbejdet i medlemsstaternes bilaterale missioner, og de får beføjelse til at tale på vegne af EU som helhed.

Ashtons tvist med parlamentet blev løst mandag i Madrid på et møde mellem Ashton og repræsentanter for det spanske EU-formandskab, EU-Kommissionen og EU-parlamentet. Dermed virker vejen endeligt banet for etableringen af EUs udenrigsministerie.

Læs mere hos Folketingets EU-Oplysning ”“ klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk