skip to Main Content

Islandske EU-forhandlinger lagt på is

Den islandske regering har besluttet, at lægge forhandlingerne med EU om medlemskab på is til efter valget til det islandske parlament Altinget, som finder sted den 27. april.
“Vi har besluttet at bremse diskussionen om EU-medlemskab til efter valget. Det er mest praktisk, da det er normalt, at en ny regering sætter sit eget præg på en så vigtig sag”, siger Islands udenrigsminister Ossur Skarphedinsson (S).

Efter valget i 2009 dannede det socialdemokratiske parti regering sammen med partiet den venstregrønne alliance. Socialdemokraterne ønsker EU-medlemskab, mens de venstregrønne ikke ønsker det. Men de indgik et kompromis om, at sende en ansøgning om medlemskab, så spørgsmålet kunne blive diskuteret i befolkningen.

For 14 dage siden meldte Industri- og innovationsminister Steingrímur J. Sigfússon ud, at det var tid til at genoverveje ansøgningen. Han er formand for de venstregrønne, der har mere end halvdelen af sine vælgere i meniningsmålinger siden 2009, Ikke mindst på grund af kompromisset om ansøgningen.

Alle meningsmålinger om EU-medlemskab siden 2009 har vist et stort nej-flertal. I oktober viste Capacent Gallups måling, at 68 pct. ville stemme nej, hvis der var folkeafstemning.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk