skip to Main Content

Knaldhætter og EUs våbenhandel

Debatindlæg i Information 4. januar 2011

SFs Pia Olsen Dyhr (POD) mener tilsyneladende ikke, at EU har ansvar for unionens våbenhandel. Hun påstår, at EU ikke eksporter så meget som en knaldhætte (31. dec.). Men med den logik kan man påstå, at stater heller ikke eksporterer våben, for det er jo virksomheder, der gør det. Men hvor er SFs kritiske sans blevet af? For spørgsmålet om våbenhandel drejer sig jo om, hvem der har politisk ansvar for våbeneksport og -produktion, og her har EU et stort ansvar.

For det første er det EU, som bestemmer angående våbenembargoer, og der er stor risiko for, at EU nu vil tillade våbenhandel med Kina. EU har allerede ophævet embargoen over for Libyen, og de har derfor adgang til meget mere end knaldhætter fra EU. For det andet har EU oprettet et våbenagentur, som har til formål at styrke EUs våbenindustri. Danmark er ikke med i dette agentur på grund af vores forsvarsundtagelse, som SF vil ophæve. Og for det tredje er det EU, som har lavet et adfærdskodeks for våbenhandel.

Når det gælder FN og EU, er POD også på tynd is. Norge og Irland har politiske grundlag, der sikrer kravet om FN-mandater for militære aktioner, og POD mener vel ikke, at disse lande har deponeret deres handlekraft i Kina og Rusland?

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk