skip to Main Content

Medlemsstater vil forbyde gift i sutteflasker

Et flertal udenom regeringen stemte i 2009 for et forbud mod bishenol A i produkter rettet mod børn. Efter et års fodslæberi kom regeringen med et forbud i marts. I sidste uge fulgte det franske parlament trop, og nu overvejer den svenske Riksdag også et forbud. Imens har den tyske miljøminister opfordret plastikindustrien til at bruge alternative stoffer ud fra forsigtighedsprincippet.

Den Bruxelles-baserede avis, European Voice, citerer Ninja Reineke fra Verdensnaturfredningsfonden (WWF) for at sige, at en negativ vurdering kan bane vejen for at bisphenol A bliver optager på EU’s liste over giftstoffer. Omvendt hævder Plastlobbyen, at stoffet, som siden 1930erne har været kendt som hormonforstyrrende, er uskadeligt i mindre doser.

Denne konklusion delte den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) i 2002, 2006 og 2008, hvor EFSA konkluderede, at stoffet var sikkert. Kritikere håber dog, at den nye videnskabelige udtalelse fra (EFSA), som er ventet den 15. juli, vil lede til et EU-forbud.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk