skip to Main Content

SF-debat om europagt og euroregering

Når EU’s regeringsledere mødes til topmøde i Bruxelles på lørdag er tyske forslag om euro-regering, traktatændringer og mere magt til EU over EU-landenes økonomiske politik på dagsordenen. Forslag også tegner til at få konsekvenser for Danmark.
”Danmark har klart sagt nej til euroen. Vi ønsker at stå udenfor. Men med Euro Plus Pagten har vi fuldt og helt bundet os til den euroregering, der er på vej”, vurderer Christian Bjørnskov, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet i Berlingske mandag.

Turunen: Euro-regering skal ikke bestemme over Danmark
Den udvikling giver anledning til bekymring i SF, der sammen med S, R, V og K fik Danmark tilsluttet europagten i foråret.
”Hvis man beslutter at flytte beslutningskraften til en euroregering, er statsminister Helle Thorning-Schmidt ikke med, og så kommer Danmark endnu længere ud på sidelinjen i EU. Det er klart problematisk set med danske briller”, udtalte SF’s medlem af EU-parlamentet Emilie Turenen i Berlingske tirsdag.
– Vi kan ikke beslutte, om eurolandene opretter en euro-regering – det er jo en konsekvens af vores forbehold, at vi ikke kan bestemme det. Det kan sådan set være en rigtig ting at gøre for euro-zonen, forklarer Emilie Turunen til Nyt fra EU-fronten.
– Opgaven er således ikke at forhindre en euro-regering, men derimod at sikre at en sådan euro-regering ikke overtager beslutninger, der vedrører alle lande. Hvis der tages beslutninger, der påvirker alle, så skal beslutningerne tages af alle. Danmark har en klar interesse i, at beslutninger om økonomisk politik (f.eks. vækst og stabilitetspagtens krav til underskud og gæld, som vi er omfattet af gennem deltagelse i ØMU’ens anden fase) fortsat tages af EU-27. Problemet er, hvis vi får et split mellem landene – og hvis euro-regeringen bliver så stærk, at den tager beslutninger på vegne af ikke-euro lande. Derfor skal vi sikre, at så mange beslutninger, som muligt, holdes i ØKOFIN og i Det Europæiske Råd, hvor alle EU’s lande deltager.

SF på vej mod kursskifte om europagt?
Men mens Emilie Turunen fortsat forsvarer SFs ja til europagten, stiller flere folk fra SFs landsledelsen spørgsmålstegn ved den beslutning. Da partiets folketingsgruppe sagde ja til pagten i foråret, var det under forudsætning af, at man kun kunne bestemme over eurolandenes økonomiske politik. Men den seneste udvikling med forslag om en euroregering giver landsledelsesmedlem i SF Peter Westermann en fornemmelse af, at det vil ændre sig.
– Set i bakspejlet burde vi have gjort som Sverige og Storbritannien og undladt at tilslutte os, siger Peter Westermann, der sad i folketingsgruppen i foråret, til Nyt fra EU-fronten.
Afhængigt af resultaterne af weekendens topmøde overvejer Westermann og andre at rejse spørgsmålet om SFs holdning til europagten på næste weekends møde i partiets landsledelse, hvor bl.a. Mattias Tesfaye deler hans holdning, hvad tidligere folketingsmedlem og EU-parlamentariker Pernille Frahm også gør.

Send pagten til folkeafstemning!
– Der er ingen tvivl om, at SFs folketingsgruppe burde have gjort som Socialdemokraterne og Vensterpartiet i Sverige og sagt nej til europagten, som giver EU betydeligt større indflydelse på den økonomiske politik i Danmark ”“ herunder løndannelsen. Derfor vil det være rigtig godt med et kursskifte i SF, udtaler Jørgen Grøn, medlem af SF og af landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU.
– Vi ved, at 66 pct. af vælgerne ønsker pagten til folkeafstemning. Blandt SFs vælgere er det 71 pct. Så går SF nu i offensiven for en folkeafstemning om europagten, vil det uden tvivl gavne partiet som slås med vigende popularitet, lyder opfordringen fra Jørgen Grøn.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk