skip to Main Content

Spansk demonstration mod nedskæringer endte med politivold

Allerede i sidste uge endte en demonstration mod nedskæringer voldeligt i Valencia. Gælden i regionen som følge af euro-krisen, gør at man vil gennemtvinge nedskæringer på sundheds- og uddannelsesområdet på omkring 1 milliard euro. Det mener mange unge vil gå ud over deres fremtidige muligheder – til trods for det ikke er dem, som har skabt euro-krisen.

I den tidligere demonstration mente uropolitiet, at demonstranterne viste tegn på aggressivitet og gengældte det med brugen af knipler.
Dette førte i går til en ny demonstration blandt gymnasielever i sympati med ofrene for politivold ved den tidligere demonstration.

Til gårdagens demonstration beretter øjenvidner om, hvordan politiet affyrede løse skud ind i folkemængden og senere slæbte blødende demonstranter væk i fødderne.

EU’s talsperson i Valencias parlament, Marga Sanz, beskriver politiets handlinger som “helt brutale og ukontrollerede”, og fortsætter med at sige, at “vi er i en by styret af et politi, der viser brutal aggressivitet mod unge, journalister og enhver anden som tilfældigvis bevæger sig omkring”.

Videoklip fra politiets voldelige indgreb i demonstrationen kan ses her:
ADVARSEL – BLODIGE BILLEDER!
http://www.reuters.com/video/2012/02/20/protesters-clash-with-riot-police?videoId=230479852

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk