skip to Main Content

Tidsspilde på EU-plan

I mandags var der ministerrådsmøde, hvor initiativer omhandlende EU-landenes økonomier blev diskuteret. Danmarks finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), mente dog, at det var nødvendigt at EU’s Ministerråd tog stilling til regeringens efterlønsindgreb, for at afgøre om indgrebet ligger inden for EU’s vækst- og stabilitetspagt.

Hvis efterlønsindgrebet blev til virkelighed, skulle regeringen ud og låne penge for at kunne udbetale efterlønsbidragene med det samme. Finansministeriets udregninger viser, at I så fald ville Danmarks strukturelle saldo vil blive forringet med 0,2 procent i både 2012 og 2013.
Ministerrådet gav dog Claus Hjort tilladelse til dette indtil videre hypotetiske efterlønsindgreb, skriver Ritzau d. 15. februar.

Til “Nyt fra EU-fronten” siger Søren Søndergaard:
“Danmark er ikke med i euroen og derfor burde Claus Hjort ikke bede EU om lov til noget som helst i den sammenhæng. Men derudover er det et gigantisk spild af EU-ledernes tid, at de skal forholde sig til Claus Hjorts efterlønsdrømmerier, som ikke har en jordisk chance for at blive til virkelighed!”

I slutningen af januar 2011 havde 24 ud af 27 EU-lande fået konstateret et uforholdsmæssigt stort offentligt budgetunderskud, viser tal fra Folketinget EU-oplysning.

Læs mere om vækst- og stabilitetspagten: http://www.eu-oplysningen.dk/emner/euro/SVP/

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk