Trumps sejr kan fremskynde EU’s planer for et fælles militær

I lyset af Trumps sejr og Brexit bør EU oprette sit eget militær, lyder det fra den tyske forsvarsminister. Et fælles militær skal ikke kun sikre EU mod krig men også stoppe flygtningestrømmen. Dette skaber bekymring hos Folkebevægelsen mod EU.

Skal danske soldater i fremtiden indgå i en EU-hær? Her ses danske soldater i Afghanistan. Foto: Lance Cpl. Bryan Nygaard, U.S. Marine Corps via Wikimedia Commons

Skal danske soldater i fremtiden indgå i en EU-hær? Her ses danske soldater i Afghanistan. Foto: Lance Cpl. Bryan Nygaard, U.S. Marine Corps via Wikimedia Commons

Den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen har meddelt, at at Donald Trumps valgsejr kan betyde, at Tyskland som en stor nation i centrum af Europa skal være mere selvhjulpne omkring sikkerhedsspørgsmål. von der Leyen mener dog stadig, at EU’s sikkerhed fortsat afhænger af USA og NATO. Det skriver EU Observer.

“Europa har brug for en fælles politisk vilje til mere sikkerhedspolitisk relevans. Udfaldet af valget i USA kunne give et yderligere skub”, sagde den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen i en udtalelse til den tyske avis Rheinische Post torsdag d. 10. november. Forsvarsministeren bakkes op af flere andre politikere.

Ifølge den franske finansminister Michel Sapin står det klart, at Tyskland ønsker et stærkt militært forsvar i EU.

“Dette er noget, der er meget tæt på tyskernes hjerte – de gerne vil skabe en europæisk hær,” udtaler Sapin.

Folkebevægelsen: Dyb bekymring over EU-hær

I Folkebevægelsen mod EU ser man imidlertid med bekymring på planerne om at skabe en fælles EU-hær.

”EU kalder sig et fredsprojekt, men samtidig ønsker man en fælles EU-hær samt en markant øget militarisering af Unionen, og EU vil engagere sig militært i konflikter uden for Europa. Det er både hyklerisk og en dybt bekymrende politisk udvikling,” siger Rina Ronja Kari, der der er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Militær skal stoppe flygtningestrømmen

Tysklands forsvarsminister Ursula von der Leyen vil ifølge EU Observer “opbygge en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik organisation”, der skal koncentrere sig om at stabilisere afrikanske og mellemøstlige lande med henblik på at afhjælpe de flygtningestrømme, der kommer til Europa.

“Dette er et af de centrale problemer skabt af flygtningekrisen. Hvis vi ikke tager os af disse problemer, så vil vi på et tidspunkt komme til at hænge på konsekvenserne”, udtaler von der Leyen.

I Italien opfordrede man ifølge EU Observer i september ligeledes til en fælles permanent europæisk multinational styrke, som skal bane vejen for en kommende europæisk integreret militær styrke.

Truslen fra Rusland

Mens Von der Leyen har fokus på flygtningestrømmen fra Afrika og Mellemøsten, har andre tyske politikere ifølge EU Observer givet udtryk for, at EU-militærintegration også er nødvendigt for at afskrække russisk aggression. Dertil vil man heller ikke risikere, at de baltiske lande og Ukraine vil blive overladt til sig selv i forsvaret mod Rusland.

At Trump ikke ønsker at støtte NATO, kan ifølge von der Leyen betyde en risiko for en amerikansk-russik konfrontation, hvis russiske leder Vladimir Putin forsøger at teste Trumps grænser.

“Det er begyndt at være klart for enhver, at vi kun kan lykkes med at skabe sikkerhed for vores borgere, hvis vi arbejder sammen som en ægte Union, med det fulde potentiale af en supermagt inden for sikkerhed og forsvar,” udtalte den italienske udenrigsminister Federica Mogherini for nylig.

Styrk EU´s egen militærindustri

“Horisont 2020 [EU’s Forsknings- og Innovationsprogram] dækker kun civile og teknologier med dobbelt anvendelse. Et fælles kontinentalt forskningsprogram omkring forsvar ville være en naturlig forlængelse af Horizon 2020,” siger Ursula von der Leyen ifølge EU Observer med henvisning til Horizon 2020’s nuværende 80 mia. €.

Ifølge Italiens udenrigsminister Federica Mogherini kan et fælles europæisk forsvar i fremtiden også være med til at skabe et europæisk industrielt grundlag i EU.

Baner Brexit vej for EU-hær?

I september i år gav Juncker i sin State of the Union-tale udtryk for, at et fælles europæisk militært forsvar kan blive til virkelighed. Her præsenterede han idéer om øget militarisering og en fælles EU-hær med et centralt hovedkvarter.

Storbritannien, der hidtil har været EU’s største militære magt, har imidlertid længe blokeret for et europæisk sikkerhedssamarbejde med henblik på at skabe et fælles EU militær med den begrundelse, at dette ville underminere NATO.

Med Brexit vil Storbritanniens forbehold dog ikke længere være en hindring for skabelsen af en mere integreret EU-hær, som efter al sandsynlighed ikke kun skal fungere som et forsvar af unionens ydre grænser, men også sættes ind i Afrika og Mellemøsten for at bremse flygtninge og migranter på vej til Europa.

“Det er dybt bekymrende, at man fra EU’s side ønsker at opbygge et militær, der ikke blot betyder en markant militarisering af Unionen, men samtidig også større militant tilstedeværelse i flere lande udenfor EU’s grænser,” siger Rina Ronja Kari,

(Kilder: EU Observer)

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk