skip to Main Content

10 året for euro nej – vær med til at markere det!




Tirsdag den 28. september er det 10 år siden, at 53,2 pct. af danskerne stemte nej til at udskifte vores egen valuta med EUs såkaldte fælles mønt. Det markerer Folkebevægelsen mod EU op til og på selve dagen med festlig sammenkomst og landsdækkende fremstød



Lørdag den 25. september kl. 13.00-15.30 åbner Folkebevægelsen mod EU dørene til en festlighed hos 3F BJMF, Trekronergade 26 i Valby. Efter en velkomst af Folkebevægelsens talsperson Ditte Staun, giver professor Drude Dahlerup et tilbageblik på det danske nej, tidl. MEP Per Gahrton fortæller om det svenske nej og den svenske model og NOTAT-journalisten Kenneth Haar fortæller om Kommissionens magtfulde rådgivere. MEP Søren Søndergaard runder af, hvorpå der bydes på kaffe, kage og champagne.

10 året markeres også med et landsdækkende fremstød, hvor Folkebevægelsens lokale aktive medlemmer og komiteer er udstyret med lykønskende postkort til danskere, en ny folder om euroen og en særlig plakat til lejligheden. Omkring 20 steder i landet vil det blive markeret på den måde ”“ ikke mindst på selve dagen tirsdag den 28. september.
– Kontakt os og vær med til at markere 10 året!


* Se flere oplysninger på Folkebevægelsens hjemmeside www.folkebevagelsen.dk
* Kontakt Folkebevægelsen på 35 36 37 40, hvis du vil havemere at vide.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk