Efter britisk skilsmissebrev: EU’s forslag til Brexit-forhandlinger

I Storbritanniens ’skilsmissebrev’ til EU skrev den britiske premierminister Theresa May, at man ønsker et tæt samarbejde inden for økonomi og sikkerhed. I EU’s eget forslag til Brexit-forhandlingerne kræves det, at Brexit er på plads og briternes regnskab gjort op, før man vil forhandle en ny handelsaftale.  

Med et flertal på over en million stemmer besluttede briterne den 23. juni at forlade EU. Foto: Bob Harvey / Wikimedia Commons.

Af Per Bergholdt Jensen

Storbritannien aktiverede i sidste uge artikel 50 i Lissabon-traktaten, da et brev underskrevet af den britiske premierminister Theresa May blev overrakt til EU’s præsident Donald Tusk.

I det seks sider lange brev meddeler Storbritannien, at man ønsker at træde ud af EU og Euratom, men at man derimod fortsat vil være samarbejdspartner og allieret for EU. Det fremhæves samtidig i brevet, at målet er et tæt samarbejde, men at Storbritannien vil træde ud af EU’s indre marked.

Briterne håber også, at der kan startes forhandlinger om samarbejde inden for specifikke områder hurtigst muligt, og at der vil blive udvist respekt og god ånd i forhandlingerne.

Som reaktion på det længe ventede skilsmissebrev blev EU’s eget forslag til en Brexit-strategi i fredags sendt ud til medlemslandene. EU Observer har offentliggjort hovedpunkterne i teksten.

Briternes ønsker imødekommes ikke af EU

EU ønsker ikke at imødekomme briternes ønske om at køre forhandlinger i to spor, hvor man både forhandler Brexit og vilkårene for en ny handelsaftale mellem EU og Storbritannien.

EU har ved flere lejligheder meddelt, at man ikke ønsker at lave parallelle forhandlinger, og topfigurer i EU-systemet har gjort det klart, at Storbritannien ikke skal gøre sig håb om at åbne samtaler om en ny handelsaftale med EU, før de centrale spørgsmål i Brexit er på plads.

Dette gælder ikke mindst betalingen af Storbritanniens bidrag til EU. Det forventes, at EU vil forlange ca. 430 mia. kroner. Fra britisk side har der været ytret det synspunkt, at UK ikke nødvendigvis behøver at betale noget som helst til EU, men at man tværtimod har 10 mia. euro til gode i Den Europæiske Investeringsbank.

Fra EU’s side har man meddelt, at de 430 mia. kroner ikke skal ses som en straf eller afpresning, men at de skal sikre den fortsatte funktion af eksempelvis universiteter, EU autoriter og meget andet, som afhænger af fælles finansiering.

Migration og arbejdskraftens fire bevægelighed

Et helt central og vanskeligt punkt i en Brexit-aftale vil vedrøre, hvordan man sikrer de EU-borgere, som bor og arbejder i Storbritannien, samt briter i EU-lande. Der bor i alt 3 mio. EU-borgere i Storbritannien og 1,2 mio. briter i EU-lande.

Fra EU’s side er der givet udtryk for, at man ikke vil give Storbritannien adgang til det indre marked, med mindre man opfylder en række krav, som sikrer arbejdskraftens frie bevægelighed.

For den britiske regering kan det således blive vanskeligt både at leve op til EU’s krav og samtidig sikre målsætningen om at begrænse indvandring.

Dermed kan den britiske grad af selvbestemmelse vedrørende migration afhænge af villigheden til at opnå en god handelsaftale. Umiddelbart lader det til, at det bliver en stor udfordring at sikre begge dele.

Storbritanniens forhandlingsposition

Umiddelbart forekommer EU’s forhandlingsposition at være stærkere end Storbritanniens, da 27 EU-lande repræsenterer et marked med ca. 450 millioner mennesker mod det britiske marked med 60 millioner indbyggere.

Omvendt kan Storbritannien muligvis også åbne op for en række andre handelsmuligheder uden at være underlagt EU’s begrænsninger.

Derudover importerer Storbritannien mere fra EU end briterne sælger til EU. Med dette handelsoverskud in mente har EU således en åbenlys interesse i at sikre en handelsaftale og fortsætte salget til Storbritannien for at undgå, at briterne køber varer andre steder.

Endelig har Storbritannien en tidsfrist på to år at tage hensyn til. Dette er tidsrammen for at få forhandlet Brexit-aftalen på plads efter aktiveringen af Artikel 50. Det skaber på mange områder en mere presset situation for Storbritannien end for EU, især hvis EU står stejlt på sine synspunkter og ikke søger kompromiser.

Det irske spørgsmål

I sit skilsmissebrev kommer Theresa May også ind på samarbejdet med Irland. Det fremhæves, at den britiske regering ikke ønsker en hård grænse mellem Irland og Nordirland, og regeringen vil arbejde for at fredsaftalen i Nordirland fastholdes.

På dette punkt er der enighed mellem EU og den britiske regering. EU har således også udtrykt, at man ønsker at beskytte den nordirske fredsaftale.

For parterne i både Irland og Nordirland er åbne grænser en afgørende forudsætning i fredsaftalen. Men ifølge EU Observer siger en højtstående EU-kilde imidlertid, at grænsen mellem Irland og Nordirland ”vil blive en ydre grænse, så i juridisk forstand vil det give grænsen en ny egenskab”, hvilket angiveligt peger på ændringer i den nuværende grænseaftale.

EU-kilden udtalte dog til EU Observer, at EU er opsatte på, at være ”fleksible og opfindsomme” for at finde en løsning på problemet uden at underminere det indre marked eller EU’s retsorden.

Centralbanker køber pund

Få dage efter Theresa May’s officielle udmeldelse af EU kunne briterne glæde sig over, at både den britiske økonomi og den britiske valuta tilsyneladende er kommet helskindet ud af skilsmissebegæringen.

Aktiekurserne er ikke faldet, og ifølge Financial Times er centralbanker fra hele verden begyndt at købe pund sterling i stedet for euro, da det britiske pund anses som en mere stabil valuta.

Indlånsrenten på euroen er ifølge Financial Times på -0,4 procent, så man betaler altså reelt o,4 procent i afgift for at have sine reserver placeret i centralbanker. På et år  bliver 1000 euro således til 996 euro.

Financial Times skriver, at i 80 centralbanker – som tilsammen er ansvarlige for investeringer for op mod 6 trillioner euro – anses stabiliteten i den monetære union som den største trussel i 2017. To tredjedele af centralbankerne har ændret i deres portefølje, og nogle af disse banker har stort set fjernet alle euros fra deres investeringer, mens andre holder beholdningen af euro på et minimum.

Selv på længere sigt anser mange centralbanker det britiske pund som en mere stabil valuta end euroen.

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk