skip to Main Content

Debat: EU og konkurrencestat kontra kvalitet i hjemmeplejen

Den danske tradition for offentlig hjemmepleje er blevet påvirket af EU’s politikker og udbudsregler, der har medvirket til at øge inddragelsen af private aktører. Dette har medført dumpingpriser og konkurser i hjemmeplejen til stor gene for borgerne, skriver den social- og sundhedspolitiske debattør og aktivist Anna Medone i dette indlæg.

Den danske tradition for offentlig hjemmepleje er blevet påvirket af EU’s politikker og udbudsregler, skriver Anna Medone i sit indlæg. (Foto: Pixabay)

Af Anna Medone

Danmark har traditionelt indrettet sin ældrepleje på en måde, der afviger fra andre europæiske lande. Vores ældrepleje bygger på principperne om universalisme, professionalisme og offentlige ydelser. Der er adgang til ydelser for alle borgere uanset indkomst eller medlemskab af forsikringsordninger.

Dette er et led i en tradition, hvor der leveres den mere omfattende pleje, praktisk hjælp og omsorg fortrinsvis af uddannede medarbejdere i offentligt regi. Stat og kommuner er ansvarlige for finansieringen, og lovgivningen vejleder om omfanget og indholdet i ydelserne. Kommunen vurderer behovet for hjælp, og hvad ydelserne skal dække.

Imidlertid er der sket en stadig stigende privatisering og udlicitering inden for hjemme- og ældreplejen, som jeg mener hænger direkte sammen EU’s udbudsregler. I visse tilfælde har disse udliciteringer medført store problemer for både borgere og kommuner.

I 2016 er den danske vejledning til EU’s udbudsregler blevet udfærdiget. Her beskrives, hvordan Udbudsloven sætter rammerne for, hvordan offentlige ordregivere skal agere og ”sikre den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler gennem en effektiv konkurrence om opgaverne”. I vejledningen beskrives reglerne for det såkaldte ”light-regime”, som omhandler, køb af sociale -og sundhedsmæssige tjenesteydelser.

Light-regimet er blevet indført, fordi tjenesteydelser har en indskrænket grænseoverskridende (mellemstatslig) interesse. Det gælder visse sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser. Disse ydelser fungerer i en sammenhæng, som varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Der er derfor oprettet en særlig ordning, som anvendes i forhold til disse indkøb.

http://udbudsportalen.dk/wp-content/uploads/2016/04/Udbudsloven_-_vejledning_om_udbudsreglern-1.pdf

New Public Management og udlicitering af hjemmeplejen

Den danske (og skandinaviske) model har de senere år været stærkt påvirket af New Public Management-bølgen. Det gælder ikke mindst inddragelsen af private leverandører som led i en markedsgørelse af ældreplejeområdet. Argumentet for sådanne reformer er bl.a. en mere effektiv og brugervenlig kvalitet i ældreplejen, hvis alternative leverandører har kunnet komme på banen.

’Frit valg i hjemmeplejen’ er blevet indført i lovgivningen i 2003 for at fremme brugernes autonomi og kvaliteten i ydelsen, samt at reducere udgifter gennem konkurrence. Denne politik er ikke blevet bragt på banen af ældreorganisationerne, som dog nu generelt bakker op ordningen.

Danske kommuner skal nu sørge for, at borgeren har fået mulighed for at vælge mellem et udbud af leverandører af hjemmepleje udover det kommunale tilbud. I dag er det ca. 30 % af borgerne, der modtager hjemmepleje tilknyttet en privat aktør, hvor ydelsen af en privat og profitbaseret leverandør.

Udbud, underbud og konkurser

Danmark er med denne lovændring det land i Norden, der er gået længst for institutionelt markedsgørelse i ældreplejen, hvor SR -og VLAK-regeringerne har skubbet til udviklingen mod mere og mere konkurrenceudsættelse.

Når firmaer byder ind på en opgave, viser al erfaring, at kommunerne som regel vælger den billigste løsning. Det får den konsekvens, at firmaerne underbyder hinanden for at vinde udbuddet.

Konsekvensen af dette er, at en række private hjemmeplejefirmaer er gået konkurs i den senere tid. Forretningerne har ikke kunnet løbe rundt, idet kommunerne har valgt en pris, der har været så lav, at det ikke har kunnet hænge sammen, og tusindvis af borgere har potentielt stået uden hjælp landet over.

Det undrer mig, at kommunerne ikke kan gennemskue, at den pris, som firmaerne byder, er for lav. Kommunerne bør naturligvis vide, hvad det koster at levere praktisk hjælp og pleje, derfor må det vække mistanke, når et firma hævder, at det kan drive hjemmepleje for en pris, som er markant lavere end kommunens.

Indtil 2013 har kommunerne oftest benyttet sig af Godkendelsesmodellen fra 2003, når der har skullet udliciteres opgaver til private firmaer. Kommunalforvaltningerne har blot skullet vurdere og godkende de private firmaer kvalitetsmæssigt, og firmaerne har derefter fået det samme beløb, som det vil koste kommunerne at udføre hjemmehjælpsopgaverne.

Det offentlige kunnet have bevaret denne godkendelsesmodel, dog har de sendt den såkaldte ’frit valgs-ordning’ af privathjemmehjælp i et udbud. Eftersom firmaerne skal leve op til lovgivningen og kvalitetskravene, bliver prisen endnu mere afgørende. Kommunerne har prioriteret priskonkurrencen og har derfor et medansvar for konkurserne.

Når godkendelsesmodellen stadig eksisterer, ser jeg den er mere robust, fordi firmaerne ikke skal konkurrere på pris. Kommunerne har selv valgt den skrøbelige udbudsmodel i 2013-14, og de kan nu vælge at genindføre godkendelsesmodellen.

Firma gik Konkurs: Borgere uden bad i flere måneder

Der er ét tilfælde af konkurs i kølvandet på en udlicitering, hvor berørte borgere har måttet blandt andet undvære bad i flere måneder og gennem en række måneder har oplevet en massiv mængde af faglige svigt, som har været yderst voldsomme, og uafhængige undersøgelser har vist, at firmaet ‘med stor sandsynlighed’ har krævet penge af kommuner for pleje, som ikke på noget tidspunkt er blevet leveret.

Konkurserne har synliggjort bagsiden af udlicitering og privatisering af ældreplejen. En del borgere har stået uden praktisk hjælp, pleje og omsorg. For medarbejdernes vedkommende giver udbudsmodellen til dumpingpriser et ringere arbejdsmiljø, og de risikerer at miste deres job og ikke få løn.

Derudover har kommunerne måttet oprette et stående akutberedskab for at afhjælpe problemerne ved konkurser.

Kvalitet og kvantitet hænger sammen med de midler, som er til rådighed hos kommunerne og firmaerne, særligt når det er under de vilkår, der er givet med udbudsmodellen, er det medarbejdernes arbejdsmiljø og borgernes trivsel det går ud over.

Modellen er markedsorienteret og tilsidesætter de værdier, som den traditionelle danske (skandinaviske) velfærdstatslige norm er bygget på principperne om universalisme, professionalisme og offentlige ydelser.


Anna Medone er aktivist inden for social og sundhedsområdet, medlem af Enhedslisten, og indehaver af websitet: medone.dk

(Dette indlæg giver kun udtryk for skribentens egne holdninger, og ikke for Folkebevægelsen mod EU’s synspunkter) 

Back To Top
X

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk