skip to Main Content

Et kriseramt dansk EU-formandskab



Det er nok ikke gået ubemærket hen for nogen, at Danmark har overtaget EU-formandskabet. Her i København har der i hvert fald været godt gang i EU-flagene. Der er ellers ikke meget, der tyder på, at formandskabet på den måde bliver én lang fest – derimod byder det på store udfordringer både for den danske regering og for de andre EU-regeringer, men i særdeleshed også for rigtig mange borgere i EU.

Der er næppe nogen tvivl om, at det helt store tema i dette forår bliver den økonomiske krise og gældskrisen. Foråret står altså igen i krisens tegn. Foreløbige meldinger fra formandskabet tyder da også på, at der ikke bliver plads til voldsomt meget andet.
Det er ellers synd, for vi er rigtig mange, der gerne ser, at formandskabet også bliver brugt på andre, vigtigere ting. De vigtigste emner, vi i Folkebevægelsen mod EU opfordrer regeringen til at arbejde med, er: 1. Indføring af social protokol for at sikre, at alle arbejder på ordentlige vilkår, 2. Plan for afskaffelse af landbrugsstøtten, 3. Stop for handelsaftaler og salg af våben til diktaturer, 4. Mere åbenhed i EU-systemet.
Derudover bør man pege på, at der er ved at opstå nogle seriøse demokratiske problemer rundt om i EU. Lige nu har Ungarn f.eks. indført en ny forfatning, der i store træk vil sætte oppositionen i landet skakmat, og der genindføres censur og ensretning i medierne. EU har indtil videre valgt en overvældende stille tilgang til problemerne i Ungarn. Hvis EU virkelig sætter demokratiet højt, ville det vel ellers være på sin plads at åbne munden, når et EU-medlemsland i den grad svækker demokratiet.
På samme måde er det noget tvivlsomt – demokratisk set – at man har indsat ikke-folkevalgte regeringer i både Grækenland og Italien. Det afspejler, at man ikke kunne få de folkevalgte regeringer til at følge EU’s nedskæringspolitik, og derfor var det smartere med et par regeringer, der ikke stod til regnskab for befolkningen. Men hvor er demokratiet lige henne i det?

Når det kommer til løsning af krisen, står det ikke meget bedre til. EU har én løsning, og det er massive nedskæringer på alle offentlige udgifter. Når man har høj gæld i mange af landene, lyder det jo fornuftigt nok. Problemet er bare, at de store nedskæringer betyder stigende arbejdsløshed – og det altså i lande, som i forvejen har kæmpe problemer med arbejdsløshed.
Sandheden er jo, at Grækenland ikke har en reel chance for at komme på fode lige nu, og at den mest fornuftige vej frem er at lade dem træde ud af Euroen og så lave en kontrolleret statsbankerot. Det lyder voldsomt og er det også. Men de vil faktisk få chancen for at begynde at eksportere varer igen, og dermed også at skabe arbejdspladser – hvilket jo må siges at være en forudsætning for at arbejde sig ud af krisen.

Hvis Danmark virkelig vil gøre Grækenlands befolkning en tjeneste, vil det være at sætte en græsk udmeldelse af Euroen på dagsordenen. Det vil ikke være populært blandt de statsledere, som har en masse prestige bundet op på Euroen. Men en god udgang for befolkningen er trods alt vigtigere end statsledernes prestigeprojekter.
Dette er også et af Folkebevægelsens 11 forslag til, hvordan EU-formandskabet kan gøre et stykke arbejde i de europæiske befolkningers interesser. Men desværre ser det ud til, at regeringen hellere vil arbejde for Merkel, Sarkozy og Rompuys helt andre interesser.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk