fbpx Skip to content

EU sylter dansk reklameskat

14. december sidste år vedtog et flertal i Folketinget regeringens forslag om en såkaldt reklameskat. Det er en afgift på fire kroner pr kilo reklamer ”“ 2 kroner hvis de er miljømærket med ”Blomsten”. Det skal efter planen indbringe omkring 400 millioner kroner i 2013 ”“ øremærket til at gavne folk med lave indkomster.

Men loven kan først træde i kræft, når EU har godkendt den. I begyndelsen af januar stillede EU-kommissionen en række spørgsmål til de danske skattemyndigheder, som skulle besvares inden 20 dage. Under normale omstændigheder skal Kommissionen så enten stille yderligere spørgsmål eller godkende loven efter to måneder.

Men godkendelsen har trukket i langdrag. Ifølge avisen Markedsføring er dele af EU-Kommissionen kritisk overfor dele af loven, som falder ind under kategorien ”statsstøtte”. Det betyder bl.a., at normale svarfrister ikke gælder og at processen foregår bag lukkede døre. Derfor må Markedsføring ikke få svar på spørgsmål som ”Hvor langt er EU-Kommissionen i processen?”, ”Hvad har der – hvis overhovedet nogen – været af indvendinger?” og ”Hvornår kan man forvente en afgørelse?”.

Forsinkes godkendelsen af loven yderligere en måned, kommer der et ”hul” i finansloven på 210 millioner kroner, skriver Markedsføring.

Back To Top