skip to Main Content

EU vil tvinge Grækenland til nedskæringer

Grækenland skal indføre flere privatiseringer, mener EU’s finansministre. Samtidig skal der opnås “national enighed” om nedskæringspakken, der er forhandlet mellem regeringen og “troikaen” bestående af EU-kommissionen, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB).

Opnås enigheden ikke, vil Grækenland ikke få tildelt de 12 mia. kroner, som udgør en del af den første lånepakke på 110 mia. kroner. Advarslen kom ifølge internetavisen euobserver.com i tirsdags, og skal ses i et større billede: Ministerrådets finansministre mener nemlig, at reformernes omfang og tidsperspektiv er så stort, at der er behov for national konsensus om privatiseringer, før EU’s medlemsstater ønsker at frigive ekstra lån til Grækenland.
Unavngivne kilder udtaler til internetavisen, at der blandt EU-landene og IMF er dyb utilfredshed med tempoet for privatiseringer, der går for langsomt.

En stor del af grækerne er dog af en anden holdning. Gennem de seneste måneder har der været massive demonstrationer, blokader af det græske parlament og generalstrejker. Netop kravene om nedskæringer har udløst protester mod planerne om at fyre af 150.000 offentligt ansatte, salg af offentlig ejendom for 50 mia. euro og højere skatter.

Mere information

Internetavisen euobserver.com: EU to Greece: New austerity package or no cash (20.06.11)

Tidligere Nyt Fra EU-fronten:

Grækenland: Generalstrejke er begyndt (15.06.11)

ILO: Bryder Grækenland konventionerne? (06.06.11)

Europæiske unge kæmper mod EU’s nedskæringer (31.05.11)

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk