skip to Main Content

Londons borgmester: EU-afstemning inden 2015

Den konservative britiske premiereminister David Cameron har annonceret, at han i begyndelsen af det nye år vil præsentere sin vision om Storbritanniens fremtidige placering i Europa. Det forventes, at han vil love en ny tilknytning til EU og en folkeafstemning, når det er på plads.

Men i weekenden tilsluttede Londons konservative overborgmester Boris Johnson sig rækken af mere utålmodige EU-kritikere i regeringspartiet.

”Jeg syntes, at det ville være en god idé, hvis de gennemførte den (folkeafstemningen, red.) inden 2015, det ville være fantastisk”, sagde overborgmesteren på BBC ifølge dagbladet Daily Telegraph.
Han regner dog ikke med det: ”Jeg kan ikke se dem gøre det ske før 2015. Men det vil blive afsløret i den kommende tale.”

Boris Johnson bakkede allerede i marts op om den tværpolitiske kampage for en britisk EU-afstemning Peoples Pledge, som modtog Folkebevægelsen mod EUs træskopris i oktober.

Stærk konservativ EU-modstand

Peoples Pledge gennemførte i november en undersøgelse af, hvor stor støtte kampagnen har i det britiske parlament. 58 pct. af parlamentarikerne (MP’ere) støttede 86 pct. kravet om en folkeafstemning om EU-medlemskabet i forbindelse med næste valg til det britiske parlament. Blandt de konservative MP’ere støttede 86 pct., blandt Labours MP’ere støttede 27 pct. og blandt Liberaldemokraternes MP’ere støttede 9 pct.

I midten af november viste en meningsmåling offentliggjort i avisen The Observer, at 56 pct. af vælgerne vil ud af EU, mens kun 30 pct. vil blive. Blandt de konservative vælgere sagde 68 pct, at de ville stemme nej til medlemskab, blandt Labours ville 44 pct. stemme nej og blandt Liberaldemokraternes ville 39 pct. stemme nej.

Læs mere hos”¦
Daily Telegraph: Boris Johnson: EU referendum before 2015 would be ‘fantastic’
Peoples Pledge: Opinion Polls on our EU membership and people’s attitudes
Nyheden :[UK: Fortsat stort nej-flertal->http://folkebevaegelsen.dk/nyheder//uk-fortsat-stort-nej-flertal
]

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk