skip to Main Content

Polen støtter tysk-fransk pagt

Statsminister Donald Tusks polske regering bakker nu op om det tysk-franske forslag om en såkaldte konkurrencepagt, som Tysklands forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy fremlagde på EU-topmødet den 4. februar.

“Vi vil have del i ejerskabet af diskussionerne om, hvordan vi skal gøre EU mere konkurrencedygtigt”, siger Mikolaj Dowgielewicz fra den polske regering til EUObserver.com. Regering vil sende et brev til de andre regeringer i EU og bl.a. argumentere for, at pagten ikke kun skal være for medlemmer af euro-zonen, som Polen ikke er i dag. Da Merkel og Sarkozy fremlagde forslaget, var pagten primært tiltænkt eurolandene – men uden at udelukke muligheden for at andre kunne deltage, hvilket især den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har været meget interesseret i.

Den polske regering har ingen indvendinger imod det foreslåede indhold af pagten, som vil indføre gældsbremser, hæve pensionsalderen og koordinere nationale regler om lønregulering og virksomhedsbeskatning.

Læse mere hos EUObserver.com – klik her!

Læs også pressemeddelelsen “Hold Danmark helt ude af Merkels og Sarkozys europagt!” – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk