skip to Main Content

Regeringen rykker mod dumping på vejene

EUFAGLIGT.DK: [uddrag] Tirsdag lancerede Transportminister Henrik Dam Kristensen en pakke af initiativer, som skal dæmme op for den voksende ulovlige cabotagekørsel, som er ved at tage livet af chaufførerhvervet i Danmark.

Den såkaldte cabotagekørsel betyder, at udenlandske chauffører kan udføre op til tre transporter inden for syv dage, når de har afleveret gods fra udlandet. Men i praksis omgås begrænsningerne systematisk, så underbetalte udenlandske chauffører kører ”indenrigs” på permanent basis.

Den ulovlige kørsel har været til langvarig forhandling i et udvalg, hvor parterne fra erhvervet har været repræsenteret. Modsætningerne i branchen har betydet, at udvalget ikke har kunnet præsentere en samlet anbefaling til ministeren, men alligevel skærer ministeren nu igennem med en række initiativer, som skal dæmme op for løndumping på landevejene.

Pakken bliver mødt med tilfredshed hos formanden for Landsklubben for Danske Godschauffører, Harald Fabricius.

– Nu har vi længe skoset ministeren for ikke at handle, derfor er grund til at rose ham for initiativet. Jeg er positiv overrasket over pakken, siger han.

Ministeren lægger op til, at den danske regering nu skal på banen i EU for at få løst problemerne med ulovlig cabotagekørsel og social dumping i transportsektoren.

(…)

Læs mere hos Fagbevægelsen mod Unionen – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk