skip to Main Content

Så stop dog!

Bloggen er bragt på Modkraft.dk

Land efter land bliver trukket igennem samme nedskæringsmølle, og nedskæringspakke efter pakke vælter ned over befolkningerne ”“ især i Sydeuropa og senest i Spanien, men også i andre EU-lande. Men helt ærligt: hold nu op! Nedskæringerne betyder endnu højere arbejdsløshed, og flere og flere mennesker får kæmpe problemer med at skaffe mad og medicin.

Man får næsten lyst til at hive fat i hr. Barroso (EU-kommisionens formand) og fru Merkel (kansler i Tyskland) og råbe: hold nu op! I ødelægger det hele.

Og ja, det er vel på en måde dét, som befolkningerne i bl.a. Spanien prøver på. De råber og råber, de nedlægger arbejdet (dem som er så heldige, at de har et), de marcherer, protesterer, demonstrerer osv. osv. men det er lige som om, at der ikke rigtig er hul igennem.

Og de er jo ikke alene ”“ altså spanierne, og grækerne. Nej protesterne flyver over EU, men det er sørme svært at trænge igennem.
Og så er det jo, at man kan gå hen og blive lidt modløs; hvis det ikke engang virker, når så mange mennesker, siger tydeligt fra ”“ hvad virker så? Og hvordan skal vi dog holde modet oppe (ja, altså ikke os, der er privilegerede og har det nemt nok i vores egne liv, men dem, som bliver ramt så hårdt!)?

Jeg har dyb respekt for de mange protesterende, og jeg beundrer, at de ikke giver op, men fortsætter kampen. Måske har de også følelsen af, at det ikke kan lade sig gøre at stoppe, de er jo trods alt truet på deres eksistens.

Måske er svaret på, at kampen fortsætter, den enkle som ILO (FN’s arbejdsorganisation) skriver: »Hvis den nuværende politiske kurs ikke hurtigt ændres, er det muligt, at ekstra 4,5 mio. arbejdspladser vil gå tabt i løbet af de kommende fire år. Det vil indebære en risiko for yderligere at nære social uro og undergrave borgernes tillid til nationale regeringer, det finansielle system og europæiske institutioner,« Se en længere artikel om samme her..

Det bliver sagt igen og igen, men der er ingen anden vej frem, vi må fastholde og udvikle solidariteten på tværs af landene og imod EU’s nedskæringsdiktatur. Arbejdsløsheden er allerede rekord høj, og over 50 % af de unge går arbejdsløse i Grækenland og Spanien, det skriger jo til himlen. Men ting kan ændres, og dårlige ting kan stoppes ”“ det så vi med ACTA, og vi har set det før, og vi vil se det igen! Der skal og må protesteres mod den vanvittige kurs, som EU og Euroen har sat.

Følg talsperson Rina Ronja Kari på Facebook.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk