skip to Main Content

Styrk indsatsen for traktat-afstemning!

Da Helle Thorning-Schmidt sagde ja til euro-traktaten, også kaldet finanspagten, på EU-topmødet den 30. januar, gik Folkebevægelsen mod EU straks i aktion for folkeafstemning om traktaten. En underskriftsindsamling blev søsat, inden statsministeren var hjemme igen. Organisationens lokale komiteer og en lang række medlemmer og venner har de sidste tre uger bestilt underskriftslister, hvoraf mange er sendt tilbage i udfyldt stand til Folkebevægelsens sekretariat. Samtidigt har rigtig mange skrevet under online på organisationens hjemmeside.


– Vi har nu registreret langt over 6000 indsamlede underskrifter i sekretariatet, men der ligger utvivlsomt også mange helt eller delvist udfyldte underskriftslister rundt om i landet. Frem til EU-topmødet den 1.-4. marts vil vi styrke indsatsen. Så vi sætter ikke tempoet ned. Tværtimod sætter vi alle kræfter ind ”“ især under topmødet, hvor organisationen går på gaden rigtig mange steder rundt om i landet med en ny aktuel folder til anledningen, oplyser Rina Ronja Kari, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

– Vi har sat et foreløbigt måltal på 11.067 underskrifter. Det skal gerne overskrides markant. Hvis vi samler 11.067 svarer det til 1 millioner underskrifter på EU-plan. Blandt traktat-tilhængerne er der mange, der fremhæver det såkaldte borgerinitiativ i Lissabon-traktaten, som betyder, at EU-Kommissionen angiveligt skal se på sagen, hvis en million borgere i EU-landene har skrevet under på et krav om det. Derfor bør traktat-tilhængerne vel også mene, at det gælder i Danmark og bør udløse folkeafstemning, siger Rina Ronja Kari og tilføjer:

– Vi opfordrer alle til at give en hånd med og indsende udfyldte underskriftslister løbende og hurtigst muligt, så vi har overblik over, hvor langt vi er nået.


Skriv under på kravet om traktat-afstemning – klik her!
Hent underskriftslister og skaf flere underskrifter – klik her!
Bestil den nye folder – klik her!
Læs den nye folder – klik på PDF-ikonet til højre!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk