Udemokratisk fordeling af afstemningspenge

Regeringen er gået bort fra den normale praksis for fordeling af penge ved tidligere folkeafstemninger, fremgår det af pressen. Ved afstemningerne i 1998 om Amsterdamtraktaten, euroen i 2000 og den forventede afstemning i 2005 om EU-forfatningen blev pengene fordelt i to lige store puljer: En til partier og bevægelser, og en til folkeoplysningsaktiviteter til uddeling efter ansøgning.
Op til folkeafstemningen om EU’s nye patentdomstol den 25. maj får partierne og bevægelserne kun en tredjedel af de afsatte penge (3,8 mio. kr.), mens de resterende 7,6 mio. kr. kan søges af andre. De 3,8 millioner kroner fordeles ligeligt mellem ja-siden og nej-siden.

Folkebevægelsen mod EU, Enhedslisten og Dansk Folkeparti frygter, at den nye fordelingsmetode favoriserer store erhvervs- og interesseorganisationer, som alle anbefaler et ja.
Folkebevægelsen mod EU’s parlamentariker og spidskandidat, Rina Ronja Kari, advarer om, at oplysningskampagnen kan få slagside.
”Det er selvfølgelig et demokratisk problem, hvis vi får en folkeafstemning, hvor den ene side har mange flere penge til at føre kampagne for end den anden. Vi mener jo alle sammen, at folk skal træffe deres beslutning ud fra deres politiske holdning og ikke udfra hvem, som har flest penge,” siger Rina Ronja Kari til Berlingske Nyhedsbureau.
”Modellen favoriserer ja-siden, da de fleste af pengene nu skal søges. Og her er favoritterne dem, som er store, allerede har ressourcer, og som hurtigt kan få sendt en ansøgning af sted. Hvorimod de små græsrodsorganisationer, der hovedsagelig befinder sig på nejsiden, risikerer at blive klemt,” siger Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk