EU’s landbrugspolitik og landbrugsstøtte har haft store negative konsekvenser for en lang række udviklingslande. Her forklarer Morten Nielsen, sekretariatsleder på Afrika Kontakt, hvordan EU påvirker nogle af verdens fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper, og hvordan EU’s politikker medvirker til at drive folk på flugt fra deres hjemlande.

EU’s landbrugspolitik har ikke kun betydning for medlemslandene og deres landbrug. Langt væk fra Europa kan EU’s politikker og støtteordninger på landbrugsområdet nemlig også mærkes.

Vi har bedt Afrika Kontakts sekretariatleder, Morten Nielsen, forklare, hvordan EU’s landbrugspolitik påvirker udviklingslandenes muligheder for at eksportere landbrugsprodukter – og dermed også deres økonomiske udvikling.

Afrikanske mælkeproducenter presses af EU

“EU´s landbrugsstøtte er enorm. Næsten 38 % af EU´s budget går til landbrugsstøtte, hvilket svarer til over 400 mia. kroner hvert år. Selvom der ikke længere er eksportstøtte, så nyder EU’s landbrug stadig godt af en række støtteordninger, der giver en voldsom konkurrencefordel over lokale bønder i udviklingslande. For eksempel er der en dansk virksomhed, der laver mejeriprodukter i Vestafrika, hvor det bedre kan betale sig, at få mælkepulveret transporteret hele vejen fra EU end at få det fra de lokale bønder. Det kan lade sig gøre, fordi hvert ton mælk i EU får ca. 500 kr. i støtte. Det gør det svært for de lokale landmænd i udviklingslande. Det bliver svært både at konkurrere på deres eget marked og eksportere,” siger Morten Nielsen

Ifølge Morten Nielsen bliver de lokale fødevareproducenter og fødevaremarkederne i eksempelvis Afrika også voldsomt påvirket af EU’s landbrugspolitik.

“Tag eksemplet med eksport af mælkepulver til Afrika. Der er masser af lokale landbrug, men de har svært ved at konkurrere med det billige mælkepulver fra EU. Mellem 2005 og 2015 er der næsten sket en fordobling af denne eksport til Vestafrika. Det er understøttet af landbrugsstøtten, men man har også lavet handelsaftaler med en række afrikanske regeringer med krav om, at man ikke må sætte reelle tariffer på import af mælkepulver. For de afrikanske lande betyder det, at kommer der nye regeringer, som gerne vil understøtte det lokale landbrug, så bliver det meget svært.”

EU undergraver madsuverænitet

Morten Nielsen påpeger, at EU’s handelsaftaler og landbrugspolitik påvirker de globale fødevarepriser til skade for udviklingen i det globale syd. Han fremhæver, at den voldsomme EU støtte til EU’s landbrugssektor har stor betydning for udviklingen af landbruget i det globale Syd.

“Alle fine tanker om regionalt samarbejde, Syd-Syd samarbejde med videre, er tom snak fra EU’s side, da de samtidig undergraver den lokale landbrugsproduktion ved at dumper landbrugsprodukter på udviklingslandenes markeder,” siger Morten Nielsen.

Han understreger, at EU og de fleste af EU’s medlemslande samtidig bruger udviklingsbistanden til at fremme en industrialiseret landbrugsform.

“De bruger bistandskroner, så landsmænd fra EU kan købe jord op eller på anden vis investere i industrialiseret landbrug i udviklingslande. Ofte for at producere eksportprodukter, hvilket yderligere undergraver disse landes madsuverænitetet,” siger Morten Nielsen.

Når en så vigtig sektor som landbruget bliver truet af EU’s politikker, så har det naturligvis voldsomme konsekvenser for udviklingslandene, herunder ikke mindst landbefolkningen.

Migranter: På flugt fra EU’s politikker

Når EU’s landbrugspolitik har så spillet en så negativ rolle for udviklingen i det globale syd, så hænger det ifølge Morten Nielsen sammen med, at landbruget i udviklingslande er den største sektor, og der hvor flest mennesker finder deres indtægt og livsgrundlag.

“Hovedparten af verdens fødevarer produceres af småbønder, selv om de har mindre end 10% af jorden. Men de taber i det globale spil, hvor EU underminere verdenspriserne på fødevare. Det betyder en voldsom migration til storbyerne i mange udviklingslande, og det betyder, at mange unge forsøger at finde lykken i et EU land,” siger Morten Nielsen.

“Selv om vores regering kalder disse mennesker for fattigdomsflygtninge, så er de i virkeligheden politiske flygtige. Mange flygter på grund af konsekvenserne af den politik, som EU har på landbrugsområdet.”