fbpx Skip to content

EUs bankunion truer småsparere

Efter lånepakken til Cypern, hvor Eurogruppen gjorde op med det ellers hellige princip om at garantere de første 100 000 Euro af indeståender, har der hersket tvivl om hvorvidt småsparere kunne forvente en garanti fra EUs side i en eventuel kommende bankunion.

Efter finans- og økonomiministrenes møde i sidste uge og EU-parlamentets økonomiudvalgs afstemning mandag, er der åbnet for ‘særtilfælde’, hvor småsparere kan rammes. Dermed er garantien for småsparere indtil videre sendt til tælling i EU-regi.

– Regeringen må se og komme ud af busken. Når hverken Tyskland ved finansminister Schäuble eller EU-parlamentet vil give en håndfast garanti for småsparere, så må regeringen vælge side: for EUs bankunion eller for småsparere, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og fortsætter:

– Der er mange andre og store problemer ved EUs bankunion, men truslen mod hr. og fru Jensens opsparinger, pension, børneopsparinger mv. bør gøre det let for regeringen at beslutte, at vi skal stå udenfor EUs bankunion.

Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk

Back To Top