fbpx Skip to content

Gældskrise rammer u-lande

Fattige udviklingslande kan blive de næste, der mærker den europæiske gældskrise.

Det skriver EUobserver i dag.

Den internationale organisation Oxfam mener nemlig, at EU-præsidenten Herman Van Rompuy planlægger at skære 9,65 procent af de 444 milliarder kroner, der oprindeligt var budgetteret med som støtte til udviklingslande fra 2014 til 2020.

Rammer fattige

En sådan nedskæring i humanitær støtte vil være den største nogensinde ifølge Oxfam. Pengene fra EU går til at sikre uddannelse og mad i ramte områder i 150 lande.

Dermed vil besparelsen ramme nogle af verdens fattigste mennesker.

Til sammenligning er der planlagt en nedskæring af landsbrugstøtten på kun 1 procent, mens bankerne siden krisens start har modtaget omkring 33.300 milliarder kroner i støtte.

Back To Top