Mulighed for ny dansk traktat-afstemning

Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy og Tysklands forbundskansler Angela Merkel kom i går på banen med et overraskende forslag om ændringer af EUs traktatgrundlag, som bl.a. skal bane vej for at tage stemmeret fra EU-lande, der ikke overholder euro’ens spilleregler for budgetunderskud og statsgæld (læs mere herom – klik her!).

Danmarks finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) gik straks ud og meldte at “det, som jeg kan se indtil nu, tyder ikke på, at vi kommer i konflikt med det danske forbehold eller paragraf 20 i grundloven”.

Eksperterne er imidlertid ikke enige med ministeren.
“Hvis den traktatændring, der nu bliver foreslået, skal omfatte Danmark, så må det udløse en folkeafstemning”, siger professor Marlene Wind fra Københavns Universitet i Politiken i dag i Politiken og bakkes og af
professor i EU-ret ved Århus Universitet Michael Steinicke.

På Christiansborg har Enhedslisten, SF. Liberal Alliance og DF vurderet, at det vil betyde folkeafstemning. Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen har meldt ud i Politiken, at hans parti er modstander af Sarkozy og Merkels forslag. Men han er skeptisk overfor, om det bliver en realitet og derfor uafklaret om det kræver folkeafstemning.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk